
I byen Ruin i Tyrkiet begår en ung munk selvmord på den mest spektakulære måde, og opnår derved at hele verdens opmærksomhed vender sig mod det mystiske, religiøse samfund, som han var en del af. På liget finder politiet spor, der fører dem til munkens søster, der straks rejser til Ruin, for at finde ud af, hvad der er sket med hendes bror, som hun har troet død i otte år. Hun når dårligt at komme ud af flyveren før hun bliver kastet ind i den voldsomme kamp mellem den religiøse orden, der for alt i verden ønsker at holde på deres hemmeligheder og de modsatrettede kræfter, der vil bringe alt ud i lyset. Kampen er nådesløs og således skydes trilogien i gang med et rigtigt brag.
En oplagt sommerferie-thriller til dem, der ikke kan blive træt af hemmelige selskaber, religiøse mysterier og apokalyptiske plot. 2. del af serien med titlen Nøglen udkommer i oktober.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar