fredag den 11. maj 2012

'Jeg kan se i mørke' af Karin Fossum

Riktor er sygeplejerske på et plejehjem og er meget fascineret af døden. Udadtil er han pligtopfyldende og passer sit arbejde, men i det indre skjuler sig en sort og dyster personlighed. Han ynder at rive sine patienter i håret og skylle deres medicin ud i toiletkummen; de er alligevel for svage til at afsløre ham. Riktor bruger sin tid i den nærmeste park, hvor han observerer mennesker og en dag inviterer han alkoholikeren Arnfinn med hjem, men det ender fatalt med Arnfinns begravelse i baghaven. En dag dukker politiet, men det er ikke mordet på Arnfinn han bliver tiltalt for. Man følger herefter hans kamp for frihed i fængslet og hans venskab med den kvindelige kok. For han vil så gerne have en kvinde.

Fossum har leveret en velskrevet psykologisk thriller om en psykisk syg mands tanker og den er ikke for sarte sjæle.

Ingen kommentarer: