fredag den 27. juni 2008

'Yacoubians hus' af Alaa Al-Aswany


Denne velskrevne roman om det moderne Kairo kommer omkring mange menneskeskæbner; alle har på en eller anden måde tilknytning til Yacoubians hus, et stort hus i Kairo, der rummer en del store lejligheder, samt nogle mindre på taget. Der er den unge mand Taha, der udvikler sig til muslimsk fundamentalist, hans tidligere kæreste Busayna, der kæmper for at bevare sin selvrespekt og genfinde kærligheden, bøssen Hatim, der ligeledes kæmper med kærligheden - og en del andre...Forfatteren formår at være solidarisk med de mange mennesketyper uden at udråbe nogen til skurke. Romanen giver derfor et meget broget og nuanceret billede af en verden, der vel er ukendt for de fleste af os. Kort sagt: En god læseoplevelse!

mandag den 16. juni 2008

'En amerikaners lidelser' af Siri Hustvedt

Lige efter at ha læst En amerikaners lidelser spurgte en veninde, hvad handler den så om?

Ja kort fortalt handler romanen om to søskende, ( Erik og Inga) som mødes efter deres fars død.
De gennemgår hans papirer og finder et brev, som får dem på sporet af en hemmelighed fra deres fars ungdom. Og pludselig er der tråde ud til alle sider af farens og dermed deres egen families liv.

Sideløbende fortælles familiens mere nutidige historie, hvor bl.a. Erik bliver forfulgt af en fotograf. Søsteren Inga har problemer med journalister, som forfølger hende for at få afslørende oplysninger om hendes afdøde og kendte mand!

Det handler bogen så om, men romanen er så meget andet!
Den er skrevet i et meget smukt sprog, hvor handlingsforløbet krydres af citater fra gamle dokumenter og personernes egne indre monologer. Ustandselig trækkes læseren ind i et helt specielt univers, hvor det er meget svært at løsrive sig fra. Romanen er som en gobelin, hvor trådene hele tiden griber om hinanden

Det er en familiehistorie, men som sønnen Erik siger et sted:
Mine nærmeste, dem jeg virkelig elsker
er mere fremmed end andre mennesker!

mandag den 9. juni 2008

'Særlige emner inden for ulykkesteori' af Marisha Pessl

Endnu engang faldt jeg for den mærkelige titel. Og sled mig igennem alle 620 sider, fordi jeg blev nødt til at finde ud af, hvad det endte med. Det hele var mærkeligt nok til at holde mig fanget.
I historien følger man den 16-årige Blue Van Meer, der næsten er taget som gidsel i sin krævende, snobbede, kvinde-charmerende og idealistiske fars liv. Utallige skoleskift og møder med forsmåede kvinder farver Blues liv og hun får en uddannelse ud over det sædvanlige. Ved ankomsten til endnu en skole bliver hun trukket ind i en mystisk gruppe af elever, der holder til hos en smuk lærerinde, og så drejer historien over i retning af krimi.
Ud over at være en krimi, er det også en slags udviklingsroman for Blue, der undervejs må se en del ting i øjnene om sig selv, sin far og livet i det hele taget. Man kommer til at holde af den højt intelligente Blue, der kan se sammenhænge i mellem alt det hun læser og alt det hun møder i virkeligheden - i mange tilfælde rigtigt morsomme sammenligninger.
Det utal af litteraturhenvisninger giver dog en masse afbrydelser i et ellers fint sprog, og jeg endte alligevel med at være mere forvirret end underholdt, og historien virker uforløst. Jeg har bare en snigende mistanke om, at det skyldes at jeg ikke har læst halvdelen af alle de værker, som bliver omtalt og inddraget i historien.

Er det her en anbefaling? Ja - jeg ved bare ikke til hvilken læser!

torsdag den 5. juni 2008

'Du som er i himlen' af Morten Sabroe


Sabroes nyeste handler om forholdet til hans mor. Han tager til New York for at skrive en bog om Hillary Clinton og kommer hjem med en bog om sin mor. Jeg har tidligere læst en enkelt bog af Sabroe, som ikke rigtig fangede mig, men jeg må indrømme, at jeg er positivt overrasket over denne. Godt nok skriver Morten Sabroe meget rapporterende; det er vel journalisten der stikker hovedet frem, - og jeg synes ikke, at dette er en roman i almindelig forstand. Det er et dokument, et vidneudsagn, en terapi. Man fornemmer en hudløs ærlighed og en skræmmende fremmedgjorthed; han kommer aldrig rigtig ind bag sin mors facade; han kommer bare med et bud. - Og man kan vel egentlig aldrig gøre andet. - For hvad ved man om andre mennesker, om deres bevæggrunde, deres følelser?Ind imellem bliver jeg voldsomt irriteret over hans kvindesyn, men nogen gange er det meget sundt at blive provokeret lidt. Men hvordan kan det være, at kvinder absolut skal være moderlige og kærlige, mens mænd godt kan slippe afsted med at være totalt fraværende?