mandag den 25. januar 2010

'For evigt og altid' af Dorothy Koomson


Ville du kunne tilgive din forlovede og bedste veninde at de gik i seng sammen og fik et barn??

Det er den forfærdelige sandhed som Kamryn opdager ved et tilfælde og som resulterer i at hun forlader London og slår sig ned i Leeds for at starte på et nyt liv. Hendes ekskærste Nate og bedste veninden Adele forsøger forgæves at få hende i tale.

På Kamryns 32 års fødselsdag modtager hun en masse kort og uden at bide mærke i det åbner hun et fra Adele, som gerne vil mødes med hende en sidste gang, da hun er alvorlig syg. Kamryn forsøger at ignorere tanken om at se Adele igen, men det ender med at hun tager afsted til hospitalet. Det viser sig, at Adele er dødende og at hun gerne vil have at Kamryn adoptere hendes datter Tegan. Den tanke er fuldstændig absurd, men Kamryn tager alligevel ud til Tegans bedsteforældre og henter hende.

Nu forsøger Kamryn så at skabe en ny tilværelse for Tegan. Det er ikke let, da hun selv må ændre sige prioteringer og går glip af den chefstilling hun havde i kikkerten. Samtidig med får hun en ny chef Luke, som er møghamrende irriterende og som Tegan bliver meget begejstret for. Nate dukker også op og gør ihærdige forsøg på at vinde Kamryn tilbage. Så det er i det hele taget ret indviklet.

Det er chick-lit i den alvorlige ende og den er rigtigt god. Den handler om tilgivelse og om at man nogen gange må tage imod de slag livet giver, få det bedste ud af det og komme videre.

torsdag den 21. januar 2010

'Den udstødte' af Sadie Jones



Vi er i 50'ernes England, på landet, hvor alt øjensynligt er fred og idyl. - Dog kun på overfladen, for det lille samfund har travlt.. Lewis mor drukner ved en ulykke, da han er 10 år. Det ændrer med et slag alt for Lewis, der ikke har et nært forhold til faderen. Han svigtes i sin sorg; hans far ved ikke hvordan han skal hjælpe, han gifter sig hurtigt igen og den unge hustru Alice, der skal være stedmor magter heller ikke opgaven. Lewis begynder at skære i sig selv, og kommer længere og længere ud, hvor alle synes, at han er mærkelig og ingen vil have noget med ham at gøre. Ingen - bortset fra en - ser ham som den han er, og andre bruger ham i egen interesse. Det ender med en fængselsdom, men da Lewis som 19 årig kommer tilbage til det lille samfund finder han ud af at straffen for at være ham måske kun lige er begyndt...- Kun en forstår at se bag det hårde drengeansigt... - En som selv er blevet svigtet, og måske har brug for Lewis hjælp?

Det er en meget psykologisk, dybt rørende bog, der går ind i skildringen af kampen for at overleve som et helt menneske, under meget barske vilkår. Kan anbefales!

torsdag den 7. januar 2010

'Brudeskibet' af Jojo Moyes



I 1946 sejler hangarskibet HMS Victoria fra Sydney med 650 krigsbrude ombord. Kursen er England, hvor kvinderne skal genforenes med de britiske soldater, som de blev gift med under krigen.

Turen tager 6 uger og kvinderne skal dele en meget trang kahyt med plads til fire personer. Så der er ikke den store udsigt til nogen form for privatliv.

Kaptajn Highfield er ikke videre begejstret for den last, han skal fragte til England, når der samtidig er et par tusinde mænd ombord, som i længere tid har måtte undvære kvindeligt selskab. Der er optræk til problemer.

Højgravide Margaret en farmerdatter, skal dele kahyt med elegante Avice som kommer fra de bedre cirkler, teenagepigen Jean og sygeplejersken Frances og det er disse fire kvinder man følger i de 6 uger turen varer. De fire kvinder kan ikke altid enes og der opstår konflikter mellem dem. På trods af det holder de alligevel sammen og hjælper hinanden. For at kvinderne ikke skal kede sig undervejs er der forskellige aktiviteter ombord, f.eks. kan man lære at lave forskellige spændende retter med æggepulver eller se en film i biografen.

Det er faktisk ret spændende at læse om de fire kvinder og historien er rigtigt god. Der bliver givet gode beskrivelser af livet ombord og det er ret interessant at læse om, eftersom det er historisk korrekt. Der var mange andre skibe med krigsbrude ombord der krydsede oceaner for at blive genforenet med deres mænd. Jeg synes, det er imponerede at disse kvinder har giftet sig med mænd, som de ikke har haft den store mulighed for at lære at kende og at de forlader familie og venner for at starte en ny tilværelse i et fremmed land. De har ingen anelse om, hvordan deres fremtid bliver og ved ikke hvordan de vil blive modtage af deres nye familie. Det er heller ikke alle krigsbrudene som når frem. Nogle bliver sat af undervejs, fordi deres ægtemænd alligevel ikke vil have dem, de er uønskede, og andre må gå fra borde på grund af en upassende opførelse. De fleste mistede kontakten til hinanden efter rejsen, selvom der opstod gode venskaber undervejs.

Det er en meget gribende historie som man bliver opslugt af og har svært ved at lægge fra sig. Det havde jeg i hvert fald.