fredag den 27. september 2013

'Jeg nægter' af Per Petterson

Som midaldrende mænd mødes Tommy og Jim tilfældigt på en bro en tidlig morgen, hvor Jim står og fisker og Tommy kommer kørende i en luksusbil. De var barndomsvenner, men gled fra hinanden og har ikke set hinanden i 35 år. Det bliver startskuddet for fortællingen, der især handler om Tommys familie, der falder fra hinanden da moderen forlader hjemmet og faderen en dag banker Tommy sønder og sammen og herefter også forsvinder. Tilbage står Tommy og hans tre søstre, der bliver spredt ud på forskellige familier i den lille bygd, de bor i og i den nærliggende by. Jim bor alene med sin mor og venskabet med den mere barske Tommy er en gåde for alle i området. En dag sker der noget, som tester deres venskab og får følger for resten af deres liv.
Per Petterson har sin helt egen indadvendte og melankolske stil, som giver denne roman en styrke og følsomhed, der gør den til en af årets bedste bøger efter min mening. Historien emmer af tab, svigt og kærlighed, skrevet enkelt og klart. Det er en flot fortælling om, hvor stærke venskabsbånd er og hvor lidt der skal til for at knække et menneske.

tirsdag den 3. september 2013

'Efter rosinen' af Louise Øhrstrøm

Maria har mistet sit barn ved fødslen, og befinder sig i en dyb krise. Barnets far Klaus har forladt hende, og alle omkring hende synes at have svært ved at forstå, at det tager hende så lang tid at komme videre med sit liv. Det gælder både moderen og søsteren Sofia. Men Maria er havnet i et dybt sort hul og har meget svært ved at se nogen vej ud. Hun er sygemeldt fra sit arbejde på den lokale avis, og det eneste sted hun finder en form for ro er under sine besøg hos Birgitta-søstrene på det lokale kloster og ved Rosinens gravsted. Men en dag sidder der pludselig en ulækker skabet talende ræv i hendes stue. Ræven udfordrer og provokerer, så Maria langsomt men sikkert tvinges til at handle og tage beslutninger.
Hovedsporet i fortællingen er stærk, velskrevet, fuld af smerte og kunne sagtens bære fortællingen alene. Ræven er i romanen måske nok nødvendig for Marias udvikling, men den irriterer mig alligevel lidt. Den giver fortællingen et overnaturligt twist, der gør det hele lidt utroværdigt. Men alt i alt alligevel en god læseoplevelse.