Denne imponerende debutroman af Morten Vittrup er en velfortalt røverhistorie om en families løgne og hemmeligheder!
En forårsdag i 1954 skyller argentinske Victor i land på en strand i Malaga i Sydspanien. Han bliver bragt hen til det lokale kloster, hvor den unge Sofia arbejder som frivillig, mens hun overvejer, om hun skal være nonne. Sofia fascineres af Victor og hans mange røverhistorier, - og nonne bliver hun ikke.
Victor og Sofia bliver gift, men på trods af Victors veltalenhed, er der meget han ikke fortæller Sofia. Kun lidt efter lidt får hun hans barske historie om barndommen i Argentina, mødet med Che Guevara, tiden som hvalfanger og turen til Europa. Victor har meget med sig, og de valg, som han og andre familiemedlemmer træffer får konsekvenser, som hele familien må leve med og hver for sig takle, som de nu bedst kan.
De gamle historier kommer også til at præge de næste generationer: Victor og Sofias datter Laura, der drømmer om at blive klassisk musiker og flygter fra barndomshjemmet, lader en misforståelse styre valget af livsledsager, og føjer sine egne løgne til familien. Børnebørnene Marco og Eddie savner deres far, - og forsøger måske at ændre familiemønstret...
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Viser opslag med etiketten slægtshistorie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten slægtshistorie. Vis alle opslag
tirsdag den 6. september 2016
tirsdag den 26. november 2013
'Solskin for det sorte muld - om slægten og folket' af Ove Korsgård
Højskolemanden Ove Korsgård, hvis familie stammer fra Mors, fortæller levende og engageret om sin slægts historie. Hans forældre og bedsteforældres engagement i andelsbevægelse, højskoleliv, politik, og lokalsamfundet i det hele taget, gør det samtidig til en almen historie om det danske samfunds udvikling i et landbrugsområde fra sidst i 1800-tallet til ca. midt i 1950'erne.
Enkelte personer og begivenheder træder naturligt i forgrunden af slægtens historie. Afsnittet om Oves fars faster, der giftede sig med en rigtig københavner er interessant læsning. Der kan man tale om mønsterbrud og kulturforskelle!
Bogen tager fat i nogle af de samme emner omkring landbrugssamfundets udvikling, som også skønlitterære forfattere som Knud Sørensen og Jens Smærup Søren har beskrevet.
Det er en fin måde at fortælle historien på, fordi der knyttes rigtige menneskeskæbner til den lidt større samfundsfortælling. Det samme gjorde 'Lillys Danmarkshistorie', der for nogle år siden fortalte 100 års dansk kvindehistorie, set gennem en kvindes livshistorie.
Enkelte personer og begivenheder træder naturligt i forgrunden af slægtens historie. Afsnittet om Oves fars faster, der giftede sig med en rigtig københavner er interessant læsning. Der kan man tale om mønsterbrud og kulturforskelle!
Bogen tager fat i nogle af de samme emner omkring landbrugssamfundets udvikling, som også skønlitterære forfattere som Knud Sørensen og Jens Smærup Søren har beskrevet.
Det er en fin måde at fortælle historien på, fordi der knyttes rigtige menneskeskæbner til den lidt større samfundsfortælling. Det samme gjorde 'Lillys Danmarkshistorie', der for nogle år siden fortalte 100 års dansk kvindehistorie, set gennem en kvindes livshistorie.
Etiketter:
Danmark,
danmarkshistorie,
højskolen,
landbrug,
Mors,
slægtshistorie
fredag den 28. november 2008
'En amerikaners lidelser' af Siri Hustvedt

Psykiateren Erik har lige mistet sin far. Hans søster Inga kæmper stadig med tabet af sin berømte kunstnermand. Under oprydningen i faderens papirer finder de et mystisk brev. Har deres far været indblandet i et mord for mange år siden? - De to midaldrende søskende sætter sig for at finde sandheden. De dykker ned i fortiden og finder noget ganske andet end de havde regnet med...
Den smukke Miranda flytter ind i lejligheden under Eriks. Men han har mere end almindeligt svært ved at nærme sig hende. Heldigvis har hun en lille datter, som det går lidt bedre med. Uheldigvis har hun også en lettere psykotisk eks-mand, der forfølger hende...
Ingas datter Sonia er mærket af sin fars død og af terrorangrebet på New York i 2001. - Og så ved hun noget om sin far, som de andre ikke ved, - og som helst ikke skal komme frem...
Der er mange forskellige spor og personer i Siri Hustvedts nye vidtfavnende roman. Personerne er levende og loyalt beskrevet og hele historien går op i en højere enhed.
Etiketter:
familie,
kærlighed,
slægtshistorie,
USA
tirsdag den 29. april 2008
'Sagaen om Isfolket' af Margit Sandemo

Jeg kan ikke komme udenom Isfolket. Margit Sandemos stort anlagte slægtsserie, der oprindelig udkom i 1980'erne og som netop er i gang med at blive genudgivet. Den er meget kendt i Norge, men har åbenbart ikke været så efterspurgt i Danmark tidligere, da den var svær at skaffe inden forlaget Jentas besluttede at genudgive den. Det er en slægtssaga, der rummer mere en blot en slægtshistorie. Der er masser af overtro, troldom, kærlighed, historie og spænding i bøgerne om Isfolket. Historien starter i 1581 i Norge og fortsætter op gennem historien - dog også med glimt helt tilbage til 1200-tallet. I den første bog følger vi Silje og Tengel den Gode, der er stammoder og stamfader til Isfolkeslægten. Der er mange timers god underholdning i de, hold fast, 47 bøger. Nogle koncentrerer sig mest om slægtshistorien, andre om det okkulte og andre igen om historiske begivenheder. Vi kommer rundt i en stor del af Europa, men dog mest i Norge, Sverige og Danmark. Så udover det underholdende aspekt bliver man også oplyst om hekseforfølgelse, landbosamfundet, konghistorier, krige, byernes udvikling og meget mere. Isfolket er så levende beskrevet, at man bliver i tvivl om hvorvidt de virkelig har eksisteret, eller de blot er en legende.
Abonner på:
Opslag (Atom)

