torsdag den 3. juli 2014

'To brødre' af Ben Elton

I 1920 i Berlin får Wolfgang og Frieda tvillinger, men den ene af drengene dør under fødslen. På samme hospital har et andet nyfødt drengebarn netop mistet sin mor, og ægteparret vælger at adoptere ham. Sådan går det til, at et arisk barn bliver opdraget i en jødisk familie i mellemkrigstiden, hvor det gradvist bliver sværere og sværere at være jøde.
Samme dag som drengene bliver født, grundlægges det nazistiske parti, der som en ond stedbror kommer til at plage dem gennem hele opvæksten og resten af deres liv.
Wolfgang er musiker og for at tjene penge giver han klaverundervisning, og sådan kommer den smukke og rige Dagmar ind i drengenes liv. Hun er arving til et af Berlins store jødiske handelshuse, og begge drengene elsker hende fra første øjekast. En eskalerende antisemitisme, trekantsdramaet og den skræmmende vej mod endnu en verdenskrig skaber trådende i denne fængslende historie om brødrenes skæbne og hvad mennesker vil gøre for at overleve og beskytte dem, de elsker.
Romanen er delvist bygget på forfatterens egen familiehistorie.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne

Ingen kommentarer: