torsdag den 8. maj 2014

'Sumplandia' af Karen Russell

Hilola Bigtree er stammens stjerne på den lille ø midt i sumpen. Hendes store nummer er at svømme mellem horder af alligatorer, men da hun dør af kræft efterlades den lille familie uden nogen indkomst. Faren, Høvdingen, forsvinder til fastlandet for en tid, mens storebroren får job i "Mørkets Verden" -en forlystelseskonkurrent til alligatorparken. Imens overlades 13-årige Ada og den lidt ældre søster til sig selv ude i sumpen. Søsteren fordyber sig i en spirituel bog og bilder sig ind, at hun er kæreste med en ung mand, som er død for årtier siden. Hun rejser af sted for at møde ham i Underverdenen. Ada ser alvoren i søsterens bedrift, møder fuglemanden og sammen tager de ud i sumpen for at redde søsteren. Det bliver en magisk rejse, hvor fantasien får frit løb. Romanen, som er Russells debutroman blev nomineret til Pulitzerprisen og med god grund. Det er en stærk, mørk og bevægende fortælling om et barns modige rejse mod de voksnes rækker.

Find den her på Guldborgsund-Bibliotekerne


Ingen kommentarer: