tirsdag den 6. maj 2014

'Kain' af José Saramago

Historien om brodermorderen Kain er her genfortalt og digtet videre på af den portugisiske forfatter Saramago. Bogen lægger ud med Adam og Eva i Edens Have, men den virkelige hovedperson er Kain, som vi følger fra brodermordet på Abel. Og hvem siger at Abel ikke faktisk var meget irriterende og hovmodig overfor sin bror? Og at Gud ikke havde en stor del af skylden for mordet, fordi han ikke ville modtage Kains offer? På sit æsel bevæger Kain sig rundt i forskellige nutider i den tidlige del af bibelhistorien, og han er ikke udelt tilfreds med den måde, som Gud regerer verden på. Hvorfor skulle Job så meget ondt igennem? Og hvad med de uskyldige børn i Sodoma og Gomorra? Kain går i rette med Gud og spiller ham til sidst et puds, som Gud ikke havde regnet med. Mange fine overvejelser, og Saramago kan noget magisk med sproget. Eneste anke jeg har er, at der er enkelte steder, hvor det virker som om oversættelsen ikke fungerer helt optimalt.

Ingen kommentarer: