fredag den 25. april 2014

'En mand der hedder Ove' af Fredrik Backman

Ove er en mand, der ved, hvordan verden burde være, hvordan folk burde opføre sig og hvem der burde have lov at bestemme. Sådan er tingene bare ikke og det gør den 59-årige Ove til en bitter mand, der bruger meget af sin tid på at gøre livet surt for sine omgivelser. Trods det, at han er blevet afsat som formand for grundejerforeningen, går han dagligt sine runder i kvarteret og sørger for, at alle overholder reglerne med god brug af sit hidsige temperament. Da en ny nabo flytter ind, begynder tingene dog at ændre sig. Hun finder sig nemlig ikke i Oves mukkeri, og trænger sig ind på ham. Modvilligt må Ove sande, at der trods alt er brug for ham, og selv om han ikke altid kan få det, som han vil, er der stadig noget, livet kan lære ham.
Historien bliver fortalt med stor kærlighed til Ove samt, den historie han har med sig, og med sproglig fynd og klem. Det her er langt den sjoveste og mest rørende bog, jeg længe har læst.

Ingen kommentarer: