Den grådige russiske købmand Vasili begiver sig midt i en snestorm ud på en længere slæderejse, for at komme først til at gøre en god handel. Med sig på turen har han sin tjener Nikita. Gang på gang farer de to mænd vild, men selv om de tilbydes husly i en landsby undervejs driver Vasilis stædighed ham videre. Først ansigt til ansigt med døden i snedriverne ændrer han sind og begynder at spekulere over, hvad han har brugt sit liv på.
Denne fortælling udkom oprindeligt i 1898. Tolstoj er mest kendt for 'Krig og fred' og 'Anna Karenina', men her er et godt sted at starte med forfatterskabet, hvis man ikke har mod på de store episke fortællinger med de mange lange russiske navne.
mandag den 28. april 2014
fredag den 25. april 2014
'En mand der hedder Ove' af Fredrik Backman
Ove er en mand, der ved, hvordan verden burde være, hvordan folk burde opføre sig og hvem der burde have lov at bestemme. Sådan er tingene bare ikke og det gør den 59-årige Ove til en bitter mand, der bruger meget af sin tid på at gøre livet surt for sine omgivelser. Trods det, at han er blevet afsat som formand for grundejerforeningen, går han dagligt sine runder i kvarteret og sørger for, at alle overholder reglerne med god brug af sit hidsige temperament. Da en ny nabo flytter ind, begynder tingene dog at ændre sig. Hun finder sig nemlig ikke i Oves mukkeri, og trænger sig ind på ham. Modvilligt må Ove sande, at der trods alt er brug for ham, og selv om han ikke altid kan få det, som han vil, er der stadig noget, livet kan lære ham.
Historien bliver fortalt med stor kærlighed til Ove samt, den historie han har med sig, og med sproglig fynd og klem. Det her er langt den sjoveste og mest rørende bog, jeg længe har læst.
Historien bliver fortalt med stor kærlighed til Ove samt, den historie han har med sig, og med sproglig fynd og klem. Det her er langt den sjoveste og mest rørende bog, jeg længe har læst.
mandag den 14. april 2014
'De dødes by' af Stephen King
Hvis man aldrig har læst en bog af Stephen King og heller aldrig har læst en vampyrfortælling, kunne hans bog De dødes by være et sted at starte.
Fortællingen udspiller sig i den lille, søvnige by Salem’s Lot, hvis navn er en forkortelse af Jerusalem’s Lot. Bogens hovedperson er forfatteren Benjamin Mears. Læseren møder ham, netop som han er på vej tilbage til Salem’s Lot, hvor han ikke har boet siden sin barndom. Det er egentlig hans plan, at han skal skrive på sin nye bog, men opholdet viser sig at blive alt andet end et stille arbejdsophold.
Samtidig med at Benjamin Mears er ankommet til byen, er et af byens ældste, og ret uhyggelige, huse blevet købt af et par mystiske handelsmænd. Dette falder sammen med, at folk begynder at forsvinde på mystisk vis og i stigende antal. Det er her, vampyrerne kommer ind i billedet.
Bogens styrke er dens beskrivelse af livets (på overfladen!) stille gang i den lille by, og dette får man et godt indtryk af, hvis man læser bogen, og dermed dialogerne, på engelsk. Man fornemmer tydeligt forfatterens kærlighed til hjemstaten Maine, hvor fortællingen foregår. Bogens svaghed er samtidig, at dialogen af og til kan virke en anelse forcerede, ligesom fortælletempoet kan forekomme langsommeligt.
Ikke desto mindre er der tale om en læseværdig bog.
onsdag den 9. april 2014
’Svare enhver sit’ (1) og ’Egen lykkes smed’ (2) af Ove Madsen


Etiketter:
1800-tallet,
heden,
Jylland,
landliv,
slægtsroman
'Sådan mister du hende' af Junot Diaz
Bogen indeholder en række selvstændige fortællinger, der stort set alle har den samme hovedperson: Yunior. Fortællingerne handler bl.a. om alle de kvinder, han har elsket og mistet. En slags opskrift på hvordan man ikke skal bære sig ad i kærlighedsforhold, hvis man vil have dem til at vare. Det er et barsk miljø Yunior bevæger sig i, og de bedste af novellerne skildrer barndommen og ungdommens rastløshed, som barn i en indvandrerfamilie i USA, som lillebror til en syg bror, som tilskuer til en fortvivlet mor og en svigtende far. Selv om bogen består af selvstændige fortællinger føler man alligevel, at man har fået en sammenhængende historie om Yunior og hans liv, der ofte er op ad bakke. Han bruger og bliver brugt, og han mister. Hans genvordigheder beskrives nøgternt og uden selvmedlidenhed, og det fine sprog er en af romanens styrker.
Abonner på:
Opslag (Atom)