mandag den 16. juni 2008

'En amerikaners lidelser' af Siri Hustvedt

Lige efter at ha læst En amerikaners lidelser spurgte en veninde, hvad handler den så om?

Ja kort fortalt handler romanen om to søskende, ( Erik og Inga) som mødes efter deres fars død.
De gennemgår hans papirer og finder et brev, som får dem på sporet af en hemmelighed fra deres fars ungdom. Og pludselig er der tråde ud til alle sider af farens og dermed deres egen families liv.

Sideløbende fortælles familiens mere nutidige historie, hvor bl.a. Erik bliver forfulgt af en fotograf. Søsteren Inga har problemer med journalister, som forfølger hende for at få afslørende oplysninger om hendes afdøde og kendte mand!

Det handler bogen så om, men romanen er så meget andet!
Den er skrevet i et meget smukt sprog, hvor handlingsforløbet krydres af citater fra gamle dokumenter og personernes egne indre monologer. Ustandselig trækkes læseren ind i et helt specielt univers, hvor det er meget svært at løsrive sig fra. Romanen er som en gobelin, hvor trådene hele tiden griber om hinanden

Det er en familiehistorie, men som sønnen Erik siger et sted:
Mine nærmeste, dem jeg virkelig elsker
er mere fremmed end andre mennesker!

Ingen kommentarer: