fredag den 31. august 2012

'Bernhard Hvals fortalelser' af Lars Saabye Christensen

Det er virkeligt svært at beskrive, hvad der er godt ved denne bog.
Den handler om en ung mand, Bernhard Hval, der på grund af sine fysiske tics og verbale udbrud - det han selv beskriver som sin kantethed - har svært ved at begå sig i verden. På trods af det uddanner han sig til læge, bliver gift og knytter et venskab med amatørkapgængeren Notto Fipp, der er kantet på sin helt egen måde. Som næsten 80 årig sidder Bernhard i 1980 og planlægger at begå selvmord, men først vælger han at skrive sin livshistorie ned - forklædt som et festskrift for Notto Fipp.
Sådan et resume kan slet ikke fange den fantastiske humor og spændstighed historien har. Bernhards udbrud sætter ham i mange ufrivilligt morsomme situationer, og hans sammenstød med verden er både tragiske og eventyrlige.
Bogen som helhed er en fornøjelse.

Ingen kommentarer: