onsdag den 3. februar 2010

"Fugl I Argentina" af Marianne Hesselholt


Historien om Hans Christian Fugl starter på Lolland i 1811, hvor han voksede op under stor fattigdom. Fugl drømte allerede som barn om at bryde ud af fattigdommen. Han ønskede brændende at læse til lærer. Som sin navnebror H.C. Andersen kæmpede han for sine mål, men måtte finde sig i at leve på økonomisk nåde hos diverse velhavende familier.
Hans Fugl emigrerer til Argentina og finder først friheden blandt gauchoer på pampaen. Senere bosætter han sig i Tandil, 300 km syd for Buenos Aires og her opstår en koloni af danskere, som opdrætter kvæg og indfører dyrkningen af dansk hvede. Livet i Argentina byder på mange strabadser. Hans kone føder 7 børn, hvoraf de 5 dør af epidemiske sygdomme. Danskerkolonien bliver forfulgt af den argentinske befolkning, børn bortføres og afgrøder ødelægges.
Som læser bliver du revet med af de personlige historier, som er bygget på 1000 håndskrevne sider, Fugl efterlod til sin familie.
Er du til historier om udvandring så læs også bind 1: Fugl i Danmark

1 kommentar:

MetteHHH sagde ...

Det er nok også den bedste udvandrerroman jeg har læst. Jeg kan godt lide hvordan forfatteren gør sine personer tilstedeværende og vedkommende uden at gøre dem til en slags nutidsmennesker i historiske kulisser - en grøft en del andre historiske romaner falder i, synes jeg.