Viser opslag med etiketten samfundssatire. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten samfundssatire. Vis alle opslag

fredag den 20. juli 2018

'Buemundet guitarfisk' af Nikolaj Zeuthen


Denne roman må tage prisen for at have en af de mærkeligste titler endnu i år, og det var også det som vakte min opmærksomhed omkring denne bog. Titlen refererer i øvrigt til et af de famøse dyrekort man for år tilbage kunne erhverve sig ved at handle i en større dansk supermarkedskæde, som i bogen spiller en mindre rolle.Forfatteren Nikolaj Zeuthen, også kendt fra bandet ”Skammens vogn”, har med denne udgivelse begået et tåkrummende og meget morsomt portræt af en rigtig ”københavnerfamilie” anno 2018, det man med andre ord kunne kalde for ”Politiken-Plus-segmentet”.Vi følger ”forfatteren” og ”akademikeren” Stefan i hans jagt på realisere sig selv, både som far, mand, forfatter og i det hele taget som menneske. Der er på én måde ganske udramatisk, men samtidig medrivende, og jeg tror mange ville kunne se dele af os selv i Stefan. Romanens styrke ligger helt klart i dens måde at tag fat i det helt banale og hverdagsagtige situationer, som eks. samtalerne eller manglen på samme mellem Stefan og hans hustru. Det er næsten ubærligt – men fantastisk sjovt, så læs den fordi du vil have et godt grin og et satirisk indblik i den ”kreative klasse”.

mandag den 11. august 2008

En fortælling om blindhed af José Saramago


En mand bliver pludselig blind, mens han holder for rødt i et lyskryds. Alle der kommer i nærkontakt med manden bliver ligeledes blinde; heriblandt også hans øjenlæge. Regeringen sætter de blinde i karantæne på en lukket sindssygeanstalt og herfra må de klare sig selv, bortset fra maden som bliver bragt til dem; sommetider. Herfra hører vi om hvordan civilisationen går til grunde i bogstavelig talt i lort og forrådnelse. Det er en bog om ydmygelse, desperation, fortvivlelse, men også om godhed.

Da jeg læste den, kunne jeg ikke lade være med at drage paralleller til Ludvig Holbergs Den politiske kandestøber, men også William Goldings Fluernes herre. Efter at have vænnet sig til Saramagos skrivestil og ikke mindst tegnsætning, er En fortælling om blindhed en barsk men fantastisk historie, der fortjener at blive læst!