I en opsigtsvækkende dobbelthistorie møder vi pigen Hannah, der i 1939 må flygte fra Berlin med sin familie, og pigen Anna, der i 2014 modtager en pakke fra en ukendt slægtning fra Cuba.
Hannahs familie er velhavende jøder og for at slippe væk fra Hitlers regime køber de sig, i sidste øjeblik, adgang til skibet St. Louis og indrejsepapirer til Cuba. De slipper ud af Tyskland, men da de ankommer til Cuba, får de ikke helt den modtagelse, de er blevet lovet.
Anna er 12 år og bor med sin mor i New York, da hun får en pakke fra en tante i Havanna, med et tysk blad fra 1939, hvor der på forsiden er en tysk pige, som ligner Anna meget. Det bliver hendes indgang til en rejse til Havanna for at genopdage hendes families fortid.
De to piger bliver, på tværs af tiden, knyttet sammen på en gennemført måde, og med stor indsigt i, hvordan børn oplever katastrofer og familiehemmeligheder.
Historien om skibet St. Louis bygger på virkelige hændelser, og trækker uhyggelige tråde til nutidens bådflygtninge.
Viser opslag med etiketten Cuba. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cuba. Vis alle opslag
tirsdag den 10. oktober 2017
'Den tyske pige' af Armando Lucas Correa
Etiketter:
2. Verdenskrig,
børn,
bådflygtninge,
Cuba,
familie,
kærlighed,
New York,
sorg,
Tyskland
tirsdag den 16. august 2011
'Drømmehjerte' af Cecilia Samartin
En både underholdende og rørende fortælling om kusinerne Nora og Alicia, der vokser op sammen i Cuba. De tilhører den velhavende overklasse og lever et luxusliv, der dog brat ændres, da Castro tager magten i Cuba. Nora flygter med sine forældre til USA, mens Alicia bliver i Cuba. De drømme om frihed og uddannelse til alle, som Alicia og hendes mand har haft, bliver dog relativt hurtigt knust af det kommunistiske styre og gennem Alicias breve til kusinen i USA fortælles om det hårde fattige liv i Cuba, hvor hver dag er en kamp for overlevelse. Nora i USA slås med emigrantens evige længsel efter det mistede og har svært ved at findes sin plads i livet. Situationen i Cuba forværres, og da Alicia bliver syg, beslutter Nora sig for at tage tilbage til Cuba for at hjælpe sin kusine.
Det er en underholdende og bevægende roman, en af dem med lidt dybde i. Man kan næsten ikke andet end blive rørt over Alicias skæbne, og samtidig bliver man lidt klogere på Cubas historie.
Det er en underholdende og bevægende roman, en af dem med lidt dybde i. Man kan næsten ikke andet end blive rørt over Alicias skæbne, og samtidig bliver man lidt klogere på Cubas historie.
Abonner på:
Opslag (Atom)

