Skriver en lille bog, hvor hun på blot 160 sider skaber et univers, hvor vi som læser med det samme bliver en del af.
En mand og en kvinde farer vild i skoven, eller som der står i starten af bogen:Jeg troede, jeg blev ved med at løbe. Men jeg passerede hele tiden det samme mosehul....
Nu er solen lavere på himlen, og jeg er ikke alene.Der er en kvinde ude på stien.....
De to i skoven slår sig sammen i forsøg på at finde vejen ud.
De kommer fra hver deres verden, men fælles for dem begge er, at de sådan ikke lige kan finde ud af deres liv. Det er manden i bogen, der er fortælleren, og vi får lidt at vide om ham, men meget mere om hende.Hun har i og for sig et helt almindeligt liv, flytter lidt rundtomkring, bor i kollektiv , flytter videre, bor sammen med en kæreste, de skilles - det holder ikke o.s.v.o.s.v
Samtidig bliver det mere og mere problemfyldt for de to at finde vej, de mangler vand, får vabler, det regner, hun kaster op, hvor skal de overnatte... Det virker dog ikke umiddelbart , som om det påvirker dem væsentlig, sådan er det bare!
Slutter bogen så godt? Og kommer de ud af skoven? Og videre med hver deres liv? - Læs selv bogen og nyd den enkle, smukke, men også lidt vemodige måde, som den er skrevet på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar