torsdag den 27. marts 2014

'Og den store flugt' af Andrea Hejlskov

Hvad sker der, når en moderne familie siger farvel til det moderne samfund og flytter langt ind i de svenske skove? Det fortæller Andrea ærligt og dybt fascinerende om i sin dokumentariske fortælling om hvordan livet så udfoldede sig for dem. Familien består af Andrea og Jeppe samt tvillingerne Sebastian og Victoria og sønnerne Silas og Sigurd. Det er langtfra solskinshistorie, hvor de er nybyggerne i ”Det lille hus på prærien”. Det er en ærlig beretning, hvor vi er med i hverdagslivet i de svenske skove. Og frem for alt kommer ind bag livet i familien – og får svar på, hvad det er der sker med alle i familien, når der ikke er elektricitet, rindende vand, afløb eller centralvarme. Hvordan det føles at være Husmoderen, der skal bage brødet og vaske tøjet. Eller Manden der skal bygge huset fra grunden. Det er helt klart en af de mest fascinerende bøger jeg har læst. Man kan være for eller imod deres radikale beslutning om at melde sig ud af det moderne samfund, men man bliver draget ind i historien og alle dens facetter og får en til at tænke videre over, hvordan vi vælger at leve vores liv.

Ingen kommentarer: