Hver gang en film eller en bog slår sig op på, at plottet er lånt fra Jane Austen kan jeg ikke lade være med at sukke. Det sætter forventningerne alt for højt samtidig med, at jeg bare er nødt til at finde ud af, om de kan leve op til det. Filmen 'Clueless' lånte plottet fra 'Emma' med sødme og 'Bridget Jones' dagbog' slap også nogenlunde fra at låne fra 'Stolthed og fordom'. 'De tre Weissmanns fra Westport' låner fra 'Fornuft og følelse' uden helt det samme held. Betty må sent i sit liv gennemgå en uventet skilsmisse fra sin mand, og slår sig ned i byen Westport med sine to midaldrende døtre, den lidenskabelige Miranda, der er gået konkurs og den fornuftige Annie, der føler, at hun må redde sin familie fra økonomisk katastrofe. Her møder de diverse helte og skurke, der minder om personer i 'Fornuft og følelse', mens det hele dog ender knapt så forudsigeligt, som plottet lægger op til.
Måske ville jeg slet ikke have opdaget parallellerne mellem de to historier, hvis de ikke var en del af PR'en. Og jeg tror også, jeg ville have nydt bogen mere på dens egne præmisser, for den er faktisk ganske hyggelig og sjov og af og til med lidt Austensk bid. En rigtig hængekøjebog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar