torsdag den 22. januar 2009

'Vigtigt at vide om Ludmilla' af Sissel-Jo Gazan


Sisel-Jo Gazan er meget omtalt i øjeblikket, som forfatter til den roste 'Dinosaurens fjer' Jeg vil godt anbefale nogle af hendes tidligere bøger, særligt denne, der virkelig giver stof til eftertanke.
Det er en fascinerende og forfærdelig roman om pigen Ludmilla, der har været udsat for så grove overgreb, at hun har slettet 6 år af sit liv fra sin hukommelse. Hun vågner op som stor teenager i et land, hvor hun ikke forstår sproget. Hun husker sin barndom, frem til 10 års fødselsdagen, derefter er alt væk. Vi følger Ludmilla i hendes videre liv og sideløbende får vi historien om drengen Ivor, der får tæsk derhjemme og bliver soldat som 13 årig. En dag sidder Ivor på en bænk i den park Ludmilla går gennem hver dag. Han har ledt efter hende...
Rammerne er et fiktivt land, men fortællingen kunne foregå i alle krigsramte områder.
Hermed anbefalet!

1 kommentar:

Lene Riedel sagde ...

Kære Dorte,
det lyder jo spændende . I det hele taget kan jeg godt lide at læse dine indlæg også på Bogtanker. Ville det ikke være smart hvis du linkede fra "hvad læser din bibliotekar" Så fandt man nemmere frem til dig og du blev mere synlig - så kan flere have gavn af dine Bogtanker.
Bedste hilsner fra Lene Riedel