Anæstesilægen Carla er på vej for at besøge sin gamle mor, da hendes bil skrider ud på en isglat skovvej. Med sig i bilen har hun en ung kvinde - Synne, der tilfældigvis skulle samme vej, og mens Carla kun får overfladiske skrammer, bliver hendes medpassager dræbt.
Igen og igen gennemtænker Carla scenen i bilen; hvad hun talte med Synne om, om hun kunne have gjort noget for at redde hendes liv og det faktum, at hun ikke syntes specielt godt om den unge kvinde.
Carla flytter hjem til sit barndomshjem; både for at komme lidt væk fra hverdagen, skrive en bog om anæstesi, og være tæt på sin gamle mor, der bor på plejehjem.
En fint fortalt, lidt lavmælt og eftertænksom roman om at tilgive sig selv, om at forsøge at leve med et andet menneskes liv på samvittigheden. - Men også om sårbarhed, om tre generationer af kvinder, om afhængigheden af de nærmeste og om at miste kontrollen over sit eget liv.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
torsdag den 27. december 2018
onsdag den 19. december 2018
'Erna i krig' af Erling Jepsen
Under 1. verdenskrig indkaldtes mange sønderjyder og blev sendt i krig på tysk side. Det er også hvad der sker for Ernas plejesøn Kalle. Kalle er ikke så kvik, så Erna tør ikke lade ham drage afsted alene, da hun er overbevist om, at han ikke vil kunne klare sig selv. Og hvad gør man så? Ja Erna bytter tøj med en desertør og forklædt som soldat følger hun med Kalle og de andre soldater sydpå til fronten. Her deltager hun i krigen på lige fod med de andre, indtil hun bliver opdaget og må forlade hæren. Men Erna kan ikke forlade Kalle og hun søger desperat efter en måde hvorpå hun kan blive i hans nærhed og samtidig bidrage til, at krigen får en ende så hurtigt som muligt. Den løsning hun kommer op med er ret utraditionel, men den understøtter fint alle hendes planer.
En humoristisk og underfundig velfortalt roman, men også på sin egen måde en barsk fortælling om en handlekraftig kvinde.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne.

Etiketter:
1. verdenskrig,
humor,
krig,
prostitution,
skyttegrave
onsdag den 28. november 2018
"Det europæiske forår" af Kaspar Colling Nielsen
Et af Kaspar Colling Nielsens varemærker er,
at lade sine romaners udspille sig i et fremtidigt samfund - og denne gang er
ingen undtagelse. Romanen kører videre på en nærfremtidige setting som eks.
”Den danske borgerkrig 2018-2024” også havde, og det virker stadigvæk. I
romanen følger vi forskellige personer fra hovedstaden som rykker deres
tilværelse op med rode og flytter til Lolland, som er det nye paradis. Blandt
andet møder vi den tidligere punker og galleriejer, Stig, som sammen med sin
kone Elisabeth der er hjerneforsker tager turen til det idylliske Lolland, da
et fristende jobtilbud var for godt til at afslå. Sideløbende følger vi parrets
datter som er rejst til et område i Mozambique hvor den danske regering har
indrettet et stykke land til ”opbevaring” af flygtninge – ja det lyder skørt og langt ude, og det
er det bestemt også.
Det er på én måde ganske absurd, men dog indeholder bogen så mange evigt gyldige temaer og problemtaktikker at jeg vil driste
mig til at kalde den for højaktuel – romanen fremstår, med sin omgang, med eks. flygtningekrise
og etiske dilemmaer som et absurditetens spejl på vores nutidige moderne
samfund. Romanen er både godt fortalt, underholdende og meget vigtig.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne.
tirsdag den 27. november 2018
'Ar' af Audur Ava Olafsdottir
Jonas er træt af sit liv. Han er 49 år, hans kone har forladt ham, - og fortalt ham at hans eneste datter ikke er hans - rent biologisk. Nu overvejer Jonas at begå selvmord; han kan ikke se, at der skulle være mere for ham at gøre i livet.
Han rydder op i sine ting, så bestiller han billetter til et fjernt krigshærget land og tager afsted medbringende et minimum af ting; bl.a. en boremaskine, - hvis han skulle få brug for at skrue en krog op et sted.
Skæbnen vil at Jonas havner på et faldefærdigt hotel, som et ungt søskendepar forsøger at få til at løbe rundt i et område, der lige er kommet ud af en borgerkrig. Jonas er lidt af en handymand, hvilket hurtigt rygtes, og det bliver sværere og sværere for ham at komme til at tage livet af sig selv, når han ser disse mennesker, der har overlevet helt anderledes brutale begivenheder, forsøge at skabe sig et liv på ruinerne af det, der var engang. Og alle synes at have brug for en mand med en boremaskine.
Det er en virkelig fin og velskrevet historie, der giver stof til eftertanke.
Mens et menneske finder sit liv meningsløst og tomt, så er der andre, der har kæmpet så hårdt for bare at være i live, at de nu vil have det bedste ud at situationen, selv om den ikke er perfekt.
Helt fortjent at romanen i år vandt Nordisk Råds Litteraturpris.

livskriser,
selvmordstanker,
skilsmisse
tirsdag den 6. november 2018
'Sapiens: en kort historie om menneskeheden' af Yuval Noah Harari
Hvis du har hang til at spørge dig selv, hvorfor verden ser ud, som den gør og hvorfor menneskene gør som de gør, så er det her bogen for dig.
Du får en gennemgang af menneskets historie fra fortiden, hvor flere menneskeracer kæmpede om overlevelse til nutidens komplicerede og overbefolkede verden.
Forfatteren formår at holde det letforståeligt og fængende, mens han fører læseren gennem flere hundredetusinder år af menneskets historie, med vægt på fire vinkler: menneskets biologiske og kognitive udvikling, udviklingen af agerbruget, dannelsen af samfund og den videnskabelige/teknologiske udvikling.
Det her er en bog, som alle burde læse for at forstå lidt mere af den verden, vi lever i.

mandag den 5. november 2018
'Sten i min lomme' af Kaouther Adimi
Sjovt nok fremhæves denne roman som en fortælling om en kvinde fanget mellem to kulturer; Paris, hvor hun bor og arbejder og Algier, hvor hun kommer fra, og hvor hendes familie bor.
Sådan læste jeg den ikke. For mig handler den om en kvindes ensomhed. Om hendes længsel efter tosomheden og om familiens forventninger til hendes indsats på kærlighedsfronten. I en realistisk selvironisk tone erkender hun, at det måske ikke kommer til at ske; måske møder hun ikke manden i sit liv. Fanget i et kedeligt job, men også uden lyst til at rejse tilbage til Algier, forsøger hun at skabe et liv i Paris. Hele tiden dukker mors og familiens forventninger op i baghovedet, hvilket ikke ligefrem hjælper på selvtilliden. - Og nu skal hendes lillesøster forloves, hele familien i Algier forventer søsters deltagelse i festen, hvilket er mere end svært at overskue. Vores hovedperson har måske nok høje forventninger til kærligheden, men hun har ikke lyst til at gå på kompromis, selv om hun føler at alle forsøger at presse hende til det.
Det handler om at være ensom. Om længslen efter at føle sig kendt af nogen. Elsket af nogen. Af en der er der. En ret universel følelse, fint beskrevet i en velskrevet lille eftertænksom roman, der til tider også er både morsom og selvironisk.

ensomhed,
kulturmøder,
kvindeliv
fredag den 28. september 2018
'De loyale' af Delphine de Vigan
Historien fortælles af 4 stemmer: Vores hovedperson Hélène, der er lærer, drengene Mathis og Theo, der er to af hendes elever og Mathis' mor Celine.
Theo er på vej ud på et skråplan. Han er begyndt at drikke alkohol og lokker Mathis med sig. Theo har nogle helt specielle udfordringer, som bliver tydeligere og tydeligere efterhånden som fortællingen skrider frem. Hélène er urolig for ham, hun genkender noget i ham fra sin egen barske barndom, men det er svært at pege direkte på, hvad der bekymrer hende; drengen har ingen blå mærker eller andet, der indikerer, at han bliver mishandlet; alligevel er hun overbevist om, at han ikke har det godt. Mathis er usikker overfor Theo, som han beundrer. Mathis's mor Celine har både sine egne problemer at takle, da hun finder ud af at hendes mand lever et dobbeltliv - og Mathis' da hun opdager, at han drikker alkohol.
Det er en virkelig velskrevet bog, der stiller flere spørgsmål end den besvarer: Hvordan griber man ind, hvis mennesker omkring en ikke har det godt? Hvordan spotter man et barn i krise, og kan man handle kun på sin intuition? Børn er så loyale overfor deres forældre, at det i sidste ende kan blive farligt.
En rystende og fascinerende fortælling, af den slags man godt kan gå og tænke over i et stykke tid.

alkoholmisbrug,
børn,
lærere,
omsorgssvigt,
skolegang
Abonner på:
Opslag (Atom)