Et af Kaspar Colling Nielsens varemærker er,
at lade sine romaners udspille sig i et fremtidigt samfund - og denne gang er
ingen undtagelse. Romanen kører videre på en nærfremtidige setting som eks.
”Den danske borgerkrig 2018-2024” også havde, og det virker stadigvæk. I
romanen følger vi forskellige personer fra hovedstaden som rykker deres
tilværelse op med rode og flytter til Lolland, som er det nye paradis. Blandt
andet møder vi den tidligere punker og galleriejer, Stig, som sammen med sin
kone Elisabeth der er hjerneforsker tager turen til det idylliske Lolland, da
et fristende jobtilbud var for godt til at afslå. Sideløbende følger vi parrets
datter som er rejst til et område i Mozambique hvor den danske regering har
indrettet et stykke land til ”opbevaring” af flygtninge – ja det lyder skørt og langt ude, og det
er det bestemt også.
Det er på én måde ganske absurd, men dog indeholder bogen så mange evigt gyldige temaer og problemtaktikker at jeg vil driste
mig til at kalde den for højaktuel – romanen fremstår, med sin omgang, med eks. flygtningekrise
og etiske dilemmaer som et absurditetens spejl på vores nutidige moderne
samfund. Romanen er både godt fortalt, underholdende og meget vigtig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar