Historien fortælles af 4 stemmer: Vores hovedperson Hélène, der er lærer, drengene Mathis og Theo, der er to af hendes elever og Mathis' mor Celine.
Theo er på vej ud på et skråplan. Han er begyndt at drikke alkohol og lokker Mathis med sig. Theo har nogle helt specielle udfordringer, som bliver tydeligere og tydeligere efterhånden som fortællingen skrider frem. Hélène er urolig for ham, hun genkender noget i ham fra sin egen barske barndom, men det er svært at pege direkte på, hvad der bekymrer hende; drengen har ingen blå mærker eller andet, der indikerer, at han bliver mishandlet; alligevel er hun overbevist om, at han ikke har det godt. Mathis er usikker overfor Theo, som han beundrer. Mathis's mor Celine har både sine egne problemer at takle, da hun finder ud af at hendes mand lever et dobbeltliv - og Mathis' da hun opdager, at han drikker alkohol.
Det er en virkelig velskrevet bog, der stiller flere spørgsmål end den besvarer: Hvordan griber man ind, hvis mennesker omkring en ikke har det godt? Hvordan spotter man et barn i krise, og kan man handle kun på sin intuition? Børn er så loyale overfor deres forældre, at det i sidste ende kan blive farligt.
En rystende og fascinerende fortælling, af den slags man godt kan gå og tænke over i et stykke tid.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Viser opslag med etiketten alkoholmisbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten alkoholmisbrug. Vis alle opslag
fredag den 28. september 2018
onsdag den 27. juni 2018
'Den eneste historie' af Julian Barnes
Paul er nitten, da han møder Susan på tennisbanen en sommer i 1960'erne. Han er hjemme på sommerferie, hun er smuk, har en fantastisk latter og så er hun otteogfyrre år og gift. Med to døtre, der begge er ældre end Paul.
Årtier senere husker han tilbage på den stormende forelskelse, på den ungdommelige overlegne følelse af at være i det mest spændende kærlighedsforhold af alle sine kammerater, den følelse af overskud og overlegenhed han havde, da det lykkedes ham at redde Susan fra et skrantende ægteskab. Paul og Susan flytter sammen til London, men lidt efter lidt ændrer deres forhold sig. Hun begynder at drikke og Paul er magtesløs. Han må sande at kærligheden ikke altid varer ved, - at han ikke kan redde Susan fra sig selv, og at kærligheden ikke altid udholder alt.
Alle har en kærlighedshistorie, en eneste historie at fortælle. Enten en lykkelig eller en ulykkelig, en der aldrig blev til noget, eller kun drømmen om en historie. Denne er meget velskrevet og samtidig uhyggelig i al sin grusomhed.

Etiketter:
alkoholmisbrug,
eksistens,
England,
forelskelse,
kærlighed
tirsdag den 7. maj 2013
'Sommerbarn' af Kirsten Myers
Den danskfødte forfatter, der nu er bosat i USA debuterer her med en meget stærk roman, der absolut ikke er for sarte sjæle. Bag den uskyldige forside gemmer sig beskrivelsen af et barns mareridtagtige hverdag.
Anne vokser op på en gård i Østjylland i 1960'erne. Hendes far er proprietær, og hendes mor er dygtig til at holde facaden udadtil. Men bag facaden er Annes liv et dagligt helvede af angst, ydmygelser og misbrug. Forældrene er alkoholiserede og opdager ikke, at den seks år ældre bror Troels lader sine egne frustrationer gå ud over den yngre søster. Heller ikke gårdens dyr, - og særligt Annes elskede kattekillinger - undgår Troels' ondskabsfulde adfærd. I moderens øjne kan Troels imidlertid ikke gøre noget forkert, og Anne får skylden for alt. Ud over angsten og sorgen beskrives også tiden og miljøet på den østjyske proprietærgård i 1960'erne meget fint.
Jeg har sjældent læst noget, der er så fuldstændigt gennemsyret af ondskab. Samtidig tror man på historien, hvilket gør den så meget mere uhyggelig og i høj grad giver stof til eftertanke.

1960-1969,
alkoholmisbrug,
Danmark,
familien,
incest,
omsorgssvigt,
ondskab,
vold
fredag den 27. april 2012
'Sortedam' af Sissel Bergfjord
Sigrid er højgravid. Hendes mor Mona døde for 4 måneder siden og Sigrid har endelig taget sig sammen til at tage ud i lejligheden for at rydde op. Det er lidt af en overvindelse for hende og til kæresten Niklas har hun sagt, at hun er taget om til en veninde. Sigrid bliver i lejligheden et par dage og ind imellem oprydningen og opringningerne fra Niklas, tænker hun tilbage på barndommen og ungdomstiden, hvor den flagrende smukke men alkoholiserede mor fyldte meget, både til de pinlige familiefester, på ferien i Rom og ved Sigrids studentereksamen.
Det er et fint portræt af en kvinde, der selv mange år efter er påvirket af sin mors misbrug.
Etiketter:
alkoholmisbrug,
mor-datter forholdet
fredag den 1. august 2008
'Svinestierne' af Susanna Alakoski

Dette er en sort - men gribende - beretning fra livets skyggeside, fortalt meget loyalt og troværdigt af Leena; datter af finske indvandrere i Sverige. Forældrene drikker og hverdagen, der i starten nok synes lidt fattig, men dog med lyspunkter, udvikler sig i løbet af bogen til en daglig kamp for overlevelse; en kamp for at undgå tæsk, passe på mor, bede til Gud og forsøge at råbe myndighederne op. Leena starter beretningen om sin barske barndom med historien om killingerne der altid skulle druknes, set i bakspejlet meget symbolsk. Man sidder tilbage med en uhyggelig vished om, at der også i dag findes børn, der svigtes så totalt af alle omkring dem som Leena og hendes søskende svigtes. Det er en virkelig barsk historie, men den er fremragende fortalt.
Etiketter:
1960-1969,
1970-1979,
alkoholmisbrug,
omsorgssvigt,
Sverige
Abonner på:
Opslag (Atom)