Anæstesilægen Carla er på vej for at besøge sin gamle mor, da hendes bil skrider ud på en isglat skovvej. Med sig i bilen har hun en ung kvinde - Synne, der tilfældigvis skulle samme vej, og mens Carla kun får overfladiske skrammer, bliver hendes medpassager dræbt.
Igen og igen gennemtænker Carla scenen i bilen; hvad hun talte med Synne om, om hun kunne have gjort noget for at redde hendes liv og det faktum, at hun ikke syntes specielt godt om den unge kvinde.
Carla flytter hjem til sit barndomshjem; både for at komme lidt væk fra hverdagen, skrive en bog om anæstesi, og være tæt på sin gamle mor, der bor på plejehjem.
En fint fortalt, lidt lavmælt og eftertænksom roman om at tilgive sig selv, om at forsøge at leve med et andet menneskes liv på samvittigheden. - Men også om sårbarhed, om tre generationer af kvinder, om afhængigheden af de nærmeste og om at miste kontrollen over sit eget liv.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar