Sergej bor i en forladt landsby i den grå zone i Donbass i det østlige Ukraine. Midt mellem seperatisterne og den ukrainske hær. Han holder ikke med nogen af siderne, men mest af sine bier. Den eneste anden, der er tilbage i landsbyen, er Pasjka; hans gamle arvefjende fra skoletiden. Alle andre er forlængst flygtet, og allerede inden krigen brød ud, forlod Sergejs kone ham sammen med den lille datter.
De to mænd holder nu lidt øje med hinanden, skændes og deles også om det der er tilbage af mad og andre forsyninger.
Men da foråret nærmer sig, beslutter Sergej sig for at drage afsted og finde et bedre sted til sine bier at tilbringe sommeren. I det hærgede krigslandskab er der ikke nok blomster til god honning.
Undervejs møder han en kvinde, men en uheldig episode tvinger ham til at fortsætte til Krim, der nu er annekteret af russerne. Her vil han opsøge en biavler, som han engang for mange år siden mødte på en biavlerkonferrence. Men manden tilhører det tatariske mindretal på Krim og er på mystisk vis forsvundet.
Krigszonen, den russiske efterretningsmaskine og en utilregnelig krigsveteran giver bogen sin helt egen lidt uhyggelige stemning. Men det er først og fremmest en velskrevet roman om en mand, der forsøger at få sin hverdag til at fungere under usædvanlige betingelser.
Måske til inspiration for os alle i øjeblikket?
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne (når vi åbner igen)
Viser opslag med etiketten rejser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rejser. Vis alle opslag
tirsdag den 17. marts 2020
tirsdag den 14. juni 2016
'Bare en dag' af Gayle Forman
Fin ungdomsbog om Allyson, - en pæn amerikansk pige, der på den obligatoriske europarejse efter highschool, møder den karismatiske hollandske gadeskuespiller Willem til en forestilling i London. Helt imod hvad hun ellers ville have gjort, tager hun impulsivt med ham til Paris og tilbringer en dag der sammen med ham. Den dag kommer til at ændre rigtig meget for hende. Tilbage i USA og startet på college har hun svært ved at glemme Willem.
Allysons mor er dominerende, kontrollerende og ambitiøs på sin datters vegne. Men Allysons karakterer rasler ned, og noget må gøres. Hun må selv træffe nogle valg for sin fremtid, - og finde ud af hvad der egentlig skete i Paris..
Det lyder måske lidt klicheagtigt, men det er faktisk en velskrevet ungdomsbog, der går ind i problematikken omkring selvstændighed, identitet, uddannelsesvalg, forelskelse og venskaber på en meget fin måde.

Etiketter:
forelskelse,
identitet,
rejser,
ungdomsbog,
unge
onsdag den 28. oktober 2015
'Os' af David Nicholls
En nat bliver Douglas vækket af sin kone, der foræller ham, at hun synes deres ægteskab er ved at være slut, og at hun vil forlade ham, så snart deres søn flytter hjemmefra. De sidste, de skal nå sammen er at tage på en dannelsesrejse gennem Europa alle tre. For Douglas er det en chance for at vinde sin kone, som han elsker over alt på jorden, tilbage og for at få knyttet et bånd til sin søn. Med stor omhu forsøger han at planlægge den perfekte tur, men med en vrangvillig søn og en afvisende kone, er det dømt til at gå galt. Frem kommer alle sorger og fortrydelser, og inden længe må Douglas kæmpe for at holde sammen på familien, rejsen og sig selv.
Man føler med den stakkel, kejtede Douglas og hans velmenende, men fejlvurderede indsats og med vanlig humor, serverer David Nicholls også et par gode grin undervejs.
En hyggelig roman om far, mor og barn - på godt og ondt.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne

far-søn forholdet,
humor,
mænd,
rejser,
ægteskab
fredag den 27. februar 2015
'Han' af Eva Tind
fredag den 10. juni 2011
'Elefantens rejse' af Jose Saramago
I 1500-tallet sendes elefanten Salomon og elefantpasseren Subhro ud på en længere rejse fra Lissabon til Wien, fordi den portugisiske konge har besluttet at forære elefanten til ærkehertugen af Østrig. Elefantgaven kræver en del udstyr, planlægning og soldatereskorte, som vi følger på den lange tur.
Der er ingen andre forfattere, der skriver præcist som Saramago. På en gang ironiserende over menneskenes skæbne, med sin lidt bedrevidende fortællerstemme; funderende over livets tilskikkelser og fantasier, og på den anden side fortællende på en insisterende måde...
Saramago skriver godt, men det er ikke nogen letlæsningsbog. Der er et par ting man skal vænne sig til, f.eks. at alle navneord konsekvent skrives med små bogstaver. Det gør teksten meget kompakt. Den kræver en del koncentration og er ikke så let at skimme sig gennem for læseren; men det er helt sikkert heller ikke meningen, at den skal være det... - En læseoplevelse af de bedre venter den tålmodige!!

elefanter,
historisk roman,
rejser
Abonner på:
Opslag (Atom)