Viser opslag med etiketten diktatur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten diktatur. Vis alle opslag
torsdag den 10. marts 2016
'Uden dig er der intet os' af Suki Kim
Igennem et halvt år skal Suki Kim lære unge mænd fra den nordkoreanske elite at tale engelsk. Det bliver en noget vanskeligere opgave, end hun på nogen måde havde forestillet sig. Gang på gang sættes hun overfor dilemmaer, hvor hun skal tage stilling til, hvor meget af den virkelige verden, hun skal - og tør - vise disse indoktrinerede unge, der så gerne vil lære. Men går det an at fortælle dem verden udenfor det lukkede Nordkorea - eller vil det skade mere end gavne disse mænd?
Alt dette fortæller forfatteren i denne bog, der er blevet til via hendes dagbogsnotater fra hendes ophold i landet. Hun bor og arbejder på et campuslignende område, som ingen - selv ikke lærerne - må forlade uden særlig tilladelse. Det bliver derfor et lukket system; ligesom resten af Nordkorea; hvor kun det som styret ønsker, bliver fortalt. Og så alligevel ikke, for hun forsøger på sin egen måde at fortælle de unge mænd brudstykker fra verden udenfor.
Det er en barsk fortælling; dog mindre barsk end mange af de andre fortællinger, der er kommet om Nordkorea i de senere år. Primært fordi Suki Kim lever blandt de privilligerede - og alligevel må hun eksempelvis have egne madrationer med, for at få det, hun har brug for. Bogens force ligger i det indblik vi får, i et lukket system som de færreste har adgang til.
Etiketter:
2010-2019,
diktatur,
erindringer,
Nordkorea,
studerende
fredag den 27. februar 2015
'Han' af Eva Tind
tirsdag den 17. december 2013
I ly af mørket: nordkoreanske skæbner af Barbara Demick
Med disse dokumentariske skæbnefortællinger fra Nordkorea får vi indblik i et lukket land, der hidtil ikke er beskrevet ret meget fra. Alene af den grund at landet og dets indbyggere lever i deres eget lukkede system. Beskrivelserne af det liv nordkoreanerne er tvunget til at leve er fuldstændig rystende. Det er som at gå ind i en anden tidsalder. Titlen er taget fra den af fortællingerne, der binder bogen sammen – et ungt par, der primært pga. af deres forskellige klassebaggrund ikke kan mødes offentligt, mødes i ly af mørket. I Nordkorea er der helt mørkt, når solen er gået ned. De har ikke ret meget elektricitet – eller noget andet for den sags skyld. På trods af de rystende fortællinger er bogen samtidig livsbekræftende. Man får gennem de forskellige personer i bogen indblik i den viljestyrke og overlevelsestrang, der ligger dybt i mennesket. Beretningerne i bogen er blevet til via interviews med de pågældende personer, der er flygtet fra Nordkorea – også kaldet afhoppere. Det er barsk læsning af et folk styret af et fuldstændig totalitært regime, der ikke tillader folket nogen rettigheder. Alle fortrædeligheder nedarves i tre generationer, uddannelse, ægtefælle, bopæl – alt bliver styret og skal godkendes oppefra. En bog man ikke slipper lige med det samme.
Etiketter:
beretninger,
diktatur,
Nordkorea
Abonner på:
Opslag (Atom)


