torsdag den 10. marts 2016
'Uden dig er der intet os' af Suki Kim
Igennem et halvt år skal Suki Kim lære unge mænd fra den nordkoreanske elite at tale engelsk. Det bliver en noget vanskeligere opgave, end hun på nogen måde havde forestillet sig. Gang på gang sættes hun overfor dilemmaer, hvor hun skal tage stilling til, hvor meget af den virkelige verden, hun skal - og tør - vise disse indoktrinerede unge, der så gerne vil lære. Men går det an at fortælle dem verden udenfor det lukkede Nordkorea - eller vil det skade mere end gavne disse mænd?
Alt dette fortæller forfatteren i denne bog, der er blevet til via hendes dagbogsnotater fra hendes ophold i landet. Hun bor og arbejder på et campuslignende område, som ingen - selv ikke lærerne - må forlade uden særlig tilladelse. Det bliver derfor et lukket system; ligesom resten af Nordkorea; hvor kun det som styret ønsker, bliver fortalt. Og så alligevel ikke, for hun forsøger på sin egen måde at fortælle de unge mænd brudstykker fra verden udenfor.
Det er en barsk fortælling; dog mindre barsk end mange af de andre fortællinger, der er kommet om Nordkorea i de senere år. Primært fordi Suki Kim lever blandt de privilligerede - og alligevel må hun eksempelvis have egne madrationer med, for at få det, hun har brug for. Bogens force ligger i det indblik vi får, i et lukket system som de færreste har adgang til.
Etiketter:
2010-2019,
diktatur,
erindringer,
Nordkorea,
studerende
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar