En nat bliver Douglas vækket af sin kone, der foræller ham, at hun synes deres ægteskab er ved at være slut, og at hun vil forlade ham, så snart deres søn flytter hjemmefra. De sidste, de skal nå sammen er at tage på en dannelsesrejse gennem Europa alle tre. For Douglas er det en chance for at vinde sin kone, som han elsker over alt på jorden, tilbage og for at få knyttet et bånd til sin søn. Med stor omhu forsøger han at planlægge den perfekte tur, men med en vrangvillig søn og en afvisende kone, er det dømt til at gå galt. Frem kommer alle sorger og fortrydelser, og inden længe må Douglas kæmpe for at holde sammen på familien, rejsen og sig selv.
Man føler med den stakkel, kejtede Douglas og hans velmenende, men fejlvurderede indsats og med vanlig humor, serverer David Nicholls også et par gode grin undervejs.
En hyggelig roman om far, mor og barn - på godt og ondt.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar