Kort før jul forsvinder Bernadette sporløst. Hun efterlader sig sin mand og sin 15-årige datter Bee. Denne roman består af Bees betragtninger og undersøgelser af, hvad der er blevet af hendes mor. Forskelligt bevismateriale fremlægges og belyser Bernadettes sidste måneder derhjemme.
Arkitekten Bernadette bor sammen med mand og datter i et gammelt forfaldent hus i Seattle. Hendes mand har en høj stilling hos Microsoft, men deres hjem lever absolut ikke op til den standard, som naboer og forældre i Bees klasse gerne ser. Bernadette er nemlig ikke helt som de andre mødre og har svært ved at indrette sig efter lokalsamfundets normer. En række absurde episoder gør, at selv Bernadettes mand på et tidspunkt mener, at hun i bogstavelig forstand er klar til en indlæggelse.
Det er en morsom og humoristisk bog, og samtidig en grotesk historie om tilpasning og normalitet i et amerikansk middelklassesamfund. Kan godt anbefales!
2 kommentarer:
Åh, den ville jeg så gerne læse. Den lyder så underholdende, så morsom!
Jeg er vild med den - den er virkelig skøn og sjov, rigtig let sommerlæsning :)
Send en kommentar