Da vi i starten af bogen præsenteres for Grace, er hun 22 år, har været gift i 10 uger, enke i 6 uger, og står anklaget for mord med krav om dødsstraf. Grace fortæller herefter selv sin historie: Hun er lige blevet gift med den velhavende Henry, lykken er gjort, og de er på vej tilbage til USA i 1914, da deres skib forliser. Grace reddes ned i en af de sidste redningsbåde, der er overfyldt og styres af sømanden Hardie. I de 21 dage der går, inden de skibsbrudne reddes, udspiller sig flere dramaer. Kvinderne i båden intrigerer og kampen for overlevelse begynder. Hvem holder med hvem og hvem har magten? Hannah og Mrs. Grant tager styringen fra Hardie, men hvor langt vil de gå for at beholde kontrollen, og hvem holder Grace egentligt med, - om nogen udover sig selv?
Grace fremstilles ikke selv som nogen helgen. Bogen forsøger sig med at tegne psykologiske portrætter af mennesker under ekstremt pres. Det er et interessant tema, men hovedpersonen er ikke helt spændende nok, til at det for alvor fanger. Hun virker lidt for stereotyp som den fattige unge pige, der kynisk forsøger at indfange den rige unge mand, der ellers er engageret til anden side. Selve de moralske overvejelser og diskussioner ombord på båden giver dog masser af stof til overvejelser og diskussion. Er det fx mere mord at smide en mand ud fra en overfyldt redningsbåd, end det er at undlade at samle et lille barn op fra havet, når man har muligheden?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar