Frankrig, november 1918. I de franske skyttegrave er hæren delt i to grupperinger: Officererne, der ønsker at markere sig og vinde hæder i krigens sidste dage og overfor dem, de menige soldater, der ikke er meget for at kaste sig ud i nye kampe i en krig, der er lige ved at finde sin afslutning. I denne atmosfære sker en forbrydelse, som ændrer livet for bogens to hovedpersoner, de to menige soldater Albert og Edouard. Nærmest ved et mirakel overlever de begge krigens sidste dage, og voldsomme begivenheder knytter dem til hinanden i et modstræbende venskab.
I efterkrigstidens Paris hutler de sig igennem tilværelsen. Albert kæmper for at forsørge dem begge, samtidig med at han må skjule Edouards sande identitet og holde på et væld af hemmeligheder. Edouard skjuler sit ødelagte ansigt, er dybt deprimeret og afhængig af morfin. Men så får han en idé til et storslået svindelnummer, der både kan sikre deres hævn over samfundet og gøre dem rige. Albert er ikke meget for det, men går til sidst ind på Edouards planer.
Meget velskrevet roman, der fuld af spænding og intriger beskriver et ulige venskab mellem to mænd, og deres kamp for overlevelse og hævn i 1920'ernes Paris.
Find den her på Guldborgsundbibliotekerne.
Viser opslag med etiketten 1910-1919. Vis alle opslag

mandag den 17. juli 2017
onsdag den 21. august 2013
'Redningsbåden' af Charlotte Rogan
Da vi i starten af bogen præsenteres for Grace, er hun 22 år, har været gift i 10 uger, enke i 6 uger, og står anklaget for mord med krav om dødsstraf. Grace fortæller herefter selv sin historie: Hun er lige blevet gift med den velhavende Henry, lykken er gjort, og de er på vej tilbage til USA i 1914, da deres skib forliser. Grace reddes ned i en af de sidste redningsbåde, der er overfyldt og styres af sømanden Hardie. I de 21 dage der går, inden de skibsbrudne reddes, udspiller sig flere dramaer. Kvinderne i båden intrigerer og kampen for overlevelse begynder. Hvem holder med hvem og hvem har magten? Hannah og Mrs. Grant tager styringen fra Hardie, men hvor langt vil de gå for at beholde kontrollen, og hvem holder Grace egentligt med, - om nogen udover sig selv?
Grace fremstilles ikke selv som nogen helgen. Bogen forsøger sig med at tegne psykologiske portrætter af mennesker under ekstremt pres. Det er et interessant tema, men hovedpersonen er ikke helt spændende nok, til at det for alvor fanger. Hun virker lidt for stereotyp som den fattige unge pige, der kynisk forsøger at indfange den rige unge mand, der ellers er engageret til anden side. Selve de moralske overvejelser og diskussioner ombord på båden giver dog masser af stof til overvejelser og diskussion. Er det fx mere mord at smide en mand ud fra en overfyldt redningsbåd, end det er at undlade at samle et lille barn op fra havet, når man har muligheden?

mandag den 13. februar 2012
'Brobyggerne' af Jan Guillou
Ja, Jan Guillou kræver vel ingen nærmere præsentation... Denne hans nyeste roman er første del af et historisk værk om det 20. århundrede.
Romanens fortælling starter på den norske vestkyst. To fiskere er blevet på havet, tilbage står de to familier med i alt 6 mindre børn. De 3 drenge bliver sendt til Bergen for at arbejde og blive rebslagere, men skæbnen vil det anderledes. En repræsentant for logen ”Det gode formål” opdager brødrenes tekniske begavelse, og beslutter sig for at bekoste deres uddannelse, først i Norge og siden i Dresden, hvor man på det tidspunkt uddanner de bedste ingeniører i verden.
I 1901 er brødrene færdiguddannede og skal hjem til Norge for at arbejde med byggeriet af den nye Bergen-jernbane. Det er den måde, de kan betale for den fine uddannelse, de har fået foræret. Kærligheden kommer imidlertid på tværs, og det bliver kun den ældste Lauritz, der kommer tilbage til Norge for at arbejde æresgælden af. Den næstældste Oscar rejser i stedet til Tysk Østafrika.
Romanen følger nu på skift de to brødre gennem arbejdet med bygning af jernbanen i henholdsvis et meget koldt område (Norge) og et meget varmt område (Tanzania), samtidig med at vi hører om deres personlige genvordigheder, eventyr, venskaber og kærlighed i starten af 1900-tallet.
Forfatteren har fået kritik af sin fremstilling af tyskernes koloniering af Tysk Østafrika som mere human end den britiske og belgiske fremfærd i Afrika. Jeg er enig i at Oscars og tyskernes fremfærd måske virker lige gloværdig nok, men set fra Oscars synspunkt passer det alligevel ind i romanen.
Det er en både spændende og interessant historisk roman, der giver en lyst til at læse mere om den historiske periode.

Abonner på:
Opslag (Atom)