'Solskin for det sorte muld - om slægten og folket' af Ove Korsgård

Højskolemanden Ove Korsgård, hvis familie stammer fra Mors, fortæller levende og engageret om sin slægts historie. Hans forældre og bedsteforældres engagement i andelsbevægelse, højskoleliv, politik, og lokalsamfundet i det hele taget, gør det samtidig til en almen historie om det danske samfunds udvikling i et landbrugsområde fra sidst i 1800-tallet til ca. midt i 1950'erne.
Enkelte personer og begivenheder træder naturligt i forgrunden af slægtens historie. Afsnittet om Oves fars faster, der giftede sig med en rigtig københavner er interessant læsning. Der kan man tale om mønsterbrud og kulturforskelle!
Bogen tager fat i nogle af de samme emner omkring landbrugssamfundets udvikling, som også skønlitterære forfattere som Knud Sørensen og Jens Smærup Søren har beskrevet.
Det er en fin måde at fortælle historien på, fordi der knyttes rigtige menneskeskæbner til den lidt større samfundsfortælling. Det samme gjorde 'Lillys Danmarkshistorie', der for nogle år siden fortalte 100 års dansk kvindehistorie, set gennem en kvindes livshistorie.

'For meget lykke' af Alice Munro

10 noveller af en rigtig dygtig fortæller. Hun forstår kunsten at skildre et almindeligt liv, hvor der måske ikke sker så meget, for så lige pludselig at lade en bombe falde; i form af en erindring, noget frygteligt, der er sket for længe siden, som hovedpersonen har medvirket i, været tilskuer til eller haft indflydelse på, på den ene eller den anden måde. De fleste af novellerne foregår i udkantsområder i Canada. Der kredses især om erindring og lykke; hvornår man var lykkelig, at miste lykken, at leve videre uden den eller dem man elskede.
Der er nogle voldsomme fortællinger imellem; fx om kvinden hvis mand har myrdet deres tre børn, og om to pigers overfald på en kammerat på sommerlejren. Genkendelsens chock oplevede jeg måske ikke, men hun skriver så godt, at man rives med, og i denne samling noveller får man en samling stærke psykologiske dramaer om menneskelige relationer ofte med et twist eller en overraskende drejning.
Munro fik årets Nobelpris i litteratur, endelig en forfatter jeg havde læst noget af!

'Nederste skuffe' af Vibeke Marx

Denne roman må være en af de bedste danske romaner, jeg har læst i år. Den er både dramatisk og socialrealistisk på en gang og har et skarpt blik for de situationer, der opstår mellem mennesker både i hverdagslivet og under en krise.
Bogens hovedperson er Tine, der arbejder som social- og sundhedshjælper på et plejehjem. Privat er hun gift med Christian og mor til Mejse. Tine læste tidligere medicin men sprang fra, da hun blev gravid med Mejse. Alle parrets venner er akademikere af den karrieremindede ingeniørslags, og Tine føler sig altid lidt forkert; både sammen med sine kollegaer på plejehjemmet og sammen med den øvrige omgangskreds. Desuden har hun et anstrengt forhold til sin mor og bror Thomas, der altid holder sammen. Det er som om, der foregår noget i familien, som hun ikke helt kan få styr på. Men så begår hendes bror en frygtelig forbrydelse, familiehemmelighederne kommer frem i lyset og Tine tvinges til at tage stilling til den angst hun bærer rundt på. En angst der især omfatter datteren, der på mange måder er centrum i Tines liv.
Situationerne sammen med kollegaer og familie beskrives meget præcist og genkendeligt ligesom personbeskrivelsen er fin. Tine er en person, man kan tro på og føle med, og jeg vil gerne give denne bog min bedste anbefaling!

'Smerten selv' af Stephanie Caruana

Den anerkendte fotograf Peter Horsfeldt bliver bestialsk fundet dræbt i sit hjem. Nyansatte Mickey Liebermann bliver sat på sagen som psykolog for at udrede offerets psykologiske profil. Snart viser det sig, at Horsfeldt dominerede sine kærester, tog i sexklubber og denne gang havde inviteret den forkerte med hjem. Sideløbende følger vi Eva, som helt fra barndommen får et helt forkert forhold til mænd. Hun dulmer sin trang til at dræbe ved at have uhæmmet sex. Liebermann kæmper med sin egen identitetskrise og bliver filtret godt ind i sagen. Han møder den spændende Linnea, som får ham til at glemme krisen et øjeblik.

Krimien er utrolig velskrevet og de psykologiske karakterer formår at holde spændingen hele vejen igennem på trods af, at man fra start godt ved, hvem morderen er. Sexbeskrivelserne er barske, uden omsvøb og bogen er derfor ikke for sarte sjæle.

'Ti ting jeg har lært om kærlighed' af Sarah Butler

Alice vender hjem fra et omflakkende liv, da hendes far ligger for døden. Rodløs og tynget af et fejlslået forhold har hun svært ved at falde til ro. Daniel er hjemløs i London og bruger sine dage på at vandre rundt og se på verden. Han samler på livets små efterladenskaber (papstykker, tabte børnesokker og hårspænder, tråde, plastikstumper o.lign.) og laver dem til små installationer, som han efterlader sig som budskaber. Daniel dukker op til Alices fars begravelse og begynder herefter at lægge sine små budskaber til Alice uden for hendes fars hus.
Hvad Alice ikke ved er at Daniel er hendes biologiske far, og at han har ledt efter hende i årevis. Mens Alice planlægger at forlade landet igen prøver Daniel at samle sig til at tage kontakt.
Romanen er en fin og følsom fortælling om at føle, at man ikke hører til nogen steder og alligevel finde hjem.

'Forbandede yngel' af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Denne roman vandt Politikens Romankonkurrence 2013, og det forstår man godt.
Lisa er soldat, udstationeret i Afghanistan, men det er ikke bogens hovedtema. Hun sidder i et fly på vej hjem til sin lillesøster, der har forsøgt at begå selvmord. På vejen fortæller Lisa sin historie til en mand som hun er forelsket i. Det er en barsk historie, men også en smuk fortælling om et 70'er-80'er Danmark, der ligger langt fra hippiernes hverdag. Lisa er vokset op på et mindre landbrug et sted i Østjylland, sammen med en alkoholiseret og voldelig far, en psykisk syg maniodepressiv mor og tre søskende; Ivan, Peter og Marie. I sin fortælling søger Lisa svar på, hvad der har drevet Marie til selvmordsforsøg, men samtidig forsøger hun også at forsone sig med sin egen skæbne, de barske ting hun har været igennem, og de beslutninger hun selv har taget undervejs.
Hverdagslivet på landet i 1970'erne og landsskabet er meget præcist beskrevet. I det hele taget er det en velskrevet og fint komponeret bog, der både fastholder spændingen, kommer med nye afsløringer og griber læseren fra start til slut.

'Politisk roman' af Lone Aburas

'Politisk roman' er Lone Aburas’ tredje roman. Fortællerstemmen tilhører hovedpersonen Rebecca, der er underviser på VUC. Hun bor sammen med kæresten Robert, der er tandlæge. Familien består herudover af Roberts to døtre og Rebeccas søn. Fortællingen præges af, at stemningen i hjemmet er undermiddel. De to døtre skændes hele tiden, og Rebeccas søn nærer en ”næsten hadefuld afsky” over for sin mor.

En dag beslutter Robert sig for, at hans liv som skrivebordsaktivist skal være forbi, og motiveret af sin forlorne ven Mark beslutter han, hen over hovedet på Rebecca, at de skal huse den afviste asylansøger Amir.

’Politisk roman’ er et studie i, hvad der sker, når et mere eller mindre samspilsramt familieliv forenes med forloren politisk idealisme. Robert vil meget gerne være ung med det unge venstreorienterede miljø. Dette sker på bekostning af Rebecca, som på den anden side ikke rigtig gider protestere. Hun magter det ikke, og virker samtidig ligeglad. Forholdet til sønnen bekymrer hende, men hun har svært ved at trænge igennem til ham.

Netop det forhold, at Rebecca ikke for alvor magter at magter at engagere sig i hverken familie, politisk aktivisme eller arbejde skaber en distance mellem fortællerstemme og historie, som fungerer rigtig godt. Et eksempel er denne nøgterne beskrivelse af, noget som kunne være beskrevet anderledes, nemlig bruddet mellem Rebecca og hendes eks-mand, Theo: ”En eftermiddag med skiftende vind fra øst blev min eksmand Theo tilbudt et job i Den Internationale Valutafond.”

Lone Aburas’ tredje roman kan anbefales til dem, som har lyst til en hurtigt læst og sprogligt begavet bog med bid.