Den anerkendte fotograf Peter Horsfeldt bliver bestialsk fundet dræbt i sit hjem. Nyansatte Mickey Liebermann bliver sat på sagen som psykolog for at udrede offerets psykologiske profil. Snart viser det sig, at Horsfeldt dominerede sine kærester, tog i sexklubber og denne gang havde inviteret den forkerte med hjem. Sideløbende følger vi Eva, som helt fra barndommen får et helt forkert forhold til mænd. Hun dulmer sin trang til at dræbe ved at have uhæmmet sex. Liebermann kæmper med sin egen identitetskrise og bliver filtret godt ind i sagen. Han møder den spændende Linnea, som får ham til at glemme krisen et øjeblik.
Krimien er utrolig velskrevet og de psykologiske karakterer formår at holde spændingen hele vejen igennem på trods af, at man fra start godt ved, hvem morderen er. Sexbeskrivelserne er barske, uden omsvøb og bogen er derfor ikke for sarte sjæle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar