'Bondefanget'(2010) og 'Bondeanger' (2012) af Marianne Jørgensen

Anne-Mette er hovedpersonen og familiens omdrejningspunkt. Hun er landmanden på fødegården, gift med Troels og sammen har de 3 piger. Det starter med at Troels har fortalt, at han har en affære. Han vil skilles, og Anne-Mettes hidtil stabile verden styrter sammen. Hun er ude i stand til at foretage sig noget, og hendes veninde Nanna kommer hende til undsætning. Historien strækker sig over fire måneder, hvor hvert man i hvert kapitel følger udviklingen fra en af hovedpersonerne – Anne-Mette, Troels, Nanna, datteren Gro og Elskerinden Hanne. Det er en historie om, hvordan en familie pludselig går i opløsning, og hvordan man hver især kommer videre.

Bondeanger fortsætter to år senere fra hvor Bondefanget slap. Anne-Mette er ved at komme sig af Troels’ svigt, men har stadig ikke tilgivet ham. Og hun synes stadig det er svært at være alene. Vi møder, ligesom i den første bog, en hovedperson i hvert kapitel, og det er igennem den pågældende person, at historien fortælles – datteren Gro, veninden Nanna, eksmanden Troels og dennes eks-elskerinde Hanne. Anne-Mette er langsomt begyndt at leve igen, og da der kommer en ny dyrlæge til gården sker der et skred i hendes ellers meget planlagte og lettere afgrænsede tilværelse. Det er en bog om livet, som det kan forme sig i udkantsDanmark. Om at tage konsekvenserne af de valg, man træffer. Om de ændringer der sker i menneskenes liv – både dem man selv er herre over, og ikke mindst dem man ikke har nogen indflydelse på. Samlet set et par kortere, underholdende romaner, der giver indblik i de dage, der er flest af; nemlig hverdagene. Om kærlighed, tillid, utroskab og svigt, og de nye vilkår, der så bliver en del af livet.

Find dem her på Guldborgsund-bibliotekerne

'Solskin for det sorte muld - om slægten og folket' af Ove Korsgård

Højskolemanden Ove Korsgård, hvis familie stammer fra Mors, fortæller levende og engageret om sin slægts historie. Hans forældre og bedsteforældres engagement i andelsbevægelse, højskoleliv, politik, og lokalsamfundet i det hele taget, gør det samtidig til en almen historie om det danske samfunds udvikling i et landbrugsområde fra sidst i 1800-tallet til ca. midt i 1950'erne.
Enkelte personer og begivenheder træder naturligt i forgrunden af slægtens historie. Afsnittet om Oves fars faster, der giftede sig med en rigtig københavner er interessant læsning. Der kan man tale om mønsterbrud og kulturforskelle!
Bogen tager fat i nogle af de samme emner omkring landbrugssamfundets udvikling, som også skønlitterære forfattere som Knud Sørensen og Jens Smærup Søren har beskrevet.
Det er en fin måde at fortælle historien på, fordi der knyttes rigtige menneskeskæbner til den lidt større samfundsfortælling. Det samme gjorde 'Lillys Danmarkshistorie', der for nogle år siden fortalte 100 års dansk kvindehistorie, set gennem en kvindes livshistorie.