Bondeanger fortsætter to år senere fra hvor Bondefanget slap. Anne-Mette er ved at komme sig af Troels’ svigt, men har stadig ikke tilgivet ham. Og hun synes stadig det er svært at være alene. Vi møder, ligesom i den første bog, en hovedperson i hvert kapitel, og det er igennem den pågældende person, at historien fortælles – datteren Gro, veninden Nanna, eksmanden Troels og dennes eks-elskerinde Hanne. Anne-Mette er langsomt begyndt at leve igen, og da der kommer en ny dyrlæge til gården sker der et skred i hendes ellers meget planlagte og lettere afgrænsede tilværelse. Det er en bog om livet, som det kan forme sig i udkantsDanmark. Om at tage konsekvenserne af de valg, man træffer. Om de ændringer der sker i menneskenes liv – både dem man selv er herre over, og ikke mindst dem man ikke har nogen indflydelse på. Samlet set et par kortere, underholdende romaner, der giver indblik i de dage, der er flest af; nemlig hverdagene. Om kærlighed, tillid, utroskab og svigt, og de nye vilkår, der så bliver en del af livet.
Find dem her på Guldborgsund-bibliotekerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar