Nikki og Obi har efter mange spontane aborter og et dødfødt barn opgivet tanken om at få deres eget barn. De beslutter sig til at adoptere og de vil gerne hjælpe et lidt ældre barn med at få en god tilværelse. 7-årige Elijah kommer til at bo hos dem og de giver ham masser af kærlighed. Men Elijah er bange. Troldmanden som bor inde i ham, gør nemlig dem han holder af ondt. Han tør ikke fortælle nogen om det, fordi de alle siger, at troldmænd ikke findes. Det er en voksende knude, som han prøver at fortrænge. Historien følger Nikki, Obi og Elijah samt Elijahs mor, der er indlagt med en psykisk sygdom. Indimellem er der breve skrevet til Elijah fra sin mor, der fortæller om de grufulde episoder, som Elijah som helt spæd bliver udsat for. Det er en velskrevet barsk roman med gode betragtninger og beskrivelser af omsorgssvigt, savn og besættelse, men som samtidig også er enormt rørende og som emmer af kærlighed til den lille forpinte dreng.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar