'Nederste skuffe' af Vibeke Marx

Denne roman må være en af de bedste danske romaner, jeg har læst i år. Den er både dramatisk og socialrealistisk på en gang og har et skarpt blik for de situationer, der opstår mellem mennesker både i hverdagslivet og under en krise.
Bogens hovedperson er Tine, der arbejder som social- og sundhedshjælper på et plejehjem. Privat er hun gift med Christian og mor til Mejse. Tine læste tidligere medicin men sprang fra, da hun blev gravid med Mejse. Alle parrets venner er akademikere af den karrieremindede ingeniørslags, og Tine føler sig altid lidt forkert; både sammen med sine kollegaer på plejehjemmet og sammen med den øvrige omgangskreds. Desuden har hun et anstrengt forhold til sin mor og bror Thomas, der altid holder sammen. Det er som om, der foregår noget i familien, som hun ikke helt kan få styr på. Men så begår hendes bror en frygtelig forbrydelse, familiehemmelighederne kommer frem i lyset og Tine tvinges til at tage stilling til den angst hun bærer rundt på. En angst der især omfatter datteren, der på mange måder er centrum i Tines liv.
Situationerne sammen med kollegaer og familie beskrives meget præcist og genkendeligt ligesom personbeskrivelsen er fin. Tine er en person, man kan tro på og føle med, og jeg vil gerne give denne bog min bedste anbefaling!

'Smerten selv' af Stephanie Caruana

Den anerkendte fotograf Peter Horsfeldt bliver bestialsk fundet dræbt i sit hjem. Nyansatte Mickey Liebermann bliver sat på sagen som psykolog for at udrede offerets psykologiske profil. Snart viser det sig, at Horsfeldt dominerede sine kærester, tog i sexklubber og denne gang havde inviteret den forkerte med hjem. Sideløbende følger vi Eva, som helt fra barndommen får et helt forkert forhold til mænd. Hun dulmer sin trang til at dræbe ved at have uhæmmet sex. Liebermann kæmper med sin egen identitetskrise og bliver filtret godt ind i sagen. Han møder den spændende Linnea, som får ham til at glemme krisen et øjeblik.

Krimien er utrolig velskrevet og de psykologiske karakterer formår at holde spændingen hele vejen igennem på trods af, at man fra start godt ved, hvem morderen er. Sexbeskrivelserne er barske, uden omsvøb og bogen er derfor ikke for sarte sjæle.

'Ti ting jeg har lært om kærlighed' af Sarah Butler

Alice vender hjem fra et omflakkende liv, da hendes far ligger for døden. Rodløs og tynget af et fejlslået forhold har hun svært ved at falde til ro. Daniel er hjemløs i London og bruger sine dage på at vandre rundt og se på verden. Han samler på livets små efterladenskaber (papstykker, tabte børnesokker og hårspænder, tråde, plastikstumper o.lign.) og laver dem til små installationer, som han efterlader sig som budskaber. Daniel dukker op til Alices fars begravelse og begynder herefter at lægge sine små budskaber til Alice uden for hendes fars hus.
Hvad Alice ikke ved er at Daniel er hendes biologiske far, og at han har ledt efter hende i årevis. Mens Alice planlægger at forlade landet igen prøver Daniel at samle sig til at tage kontakt.
Romanen er en fin og følsom fortælling om at føle, at man ikke hører til nogen steder og alligevel finde hjem.

'Forbandede yngel' af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Denne roman vandt Politikens Romankonkurrence 2013, og det forstår man godt.
Lisa er soldat, udstationeret i Afghanistan, men det er ikke bogens hovedtema. Hun sidder i et fly på vej hjem til sin lillesøster, der har forsøgt at begå selvmord. På vejen fortæller Lisa sin historie til en mand som hun er forelsket i. Det er en barsk historie, men også en smuk fortælling om et 70'er-80'er Danmark, der ligger langt fra hippiernes hverdag. Lisa er vokset op på et mindre landbrug et sted i Østjylland, sammen med en alkoholiseret og voldelig far, en psykisk syg maniodepressiv mor og tre søskende; Ivan, Peter og Marie. I sin fortælling søger Lisa svar på, hvad der har drevet Marie til selvmordsforsøg, men samtidig forsøger hun også at forsone sig med sin egen skæbne, de barske ting hun har været igennem, og de beslutninger hun selv har taget undervejs.
Hverdagslivet på landet i 1970'erne og landsskabet er meget præcist beskrevet. I det hele taget er det en velskrevet og fint komponeret bog, der både fastholder spændingen, kommer med nye afsløringer og griber læseren fra start til slut.

'Politisk roman' af Lone Aburas

'Politisk roman' er Lone Aburas’ tredje roman. Fortællerstemmen tilhører hovedpersonen Rebecca, der er underviser på VUC. Hun bor sammen med kæresten Robert, der er tandlæge. Familien består herudover af Roberts to døtre og Rebeccas søn. Fortællingen præges af, at stemningen i hjemmet er undermiddel. De to døtre skændes hele tiden, og Rebeccas søn nærer en ”næsten hadefuld afsky” over for sin mor.

En dag beslutter Robert sig for, at hans liv som skrivebordsaktivist skal være forbi, og motiveret af sin forlorne ven Mark beslutter han, hen over hovedet på Rebecca, at de skal huse den afviste asylansøger Amir.

’Politisk roman’ er et studie i, hvad der sker, når et mere eller mindre samspilsramt familieliv forenes med forloren politisk idealisme. Robert vil meget gerne være ung med det unge venstreorienterede miljø. Dette sker på bekostning af Rebecca, som på den anden side ikke rigtig gider protestere. Hun magter det ikke, og virker samtidig ligeglad. Forholdet til sønnen bekymrer hende, men hun har svært ved at trænge igennem til ham.

Netop det forhold, at Rebecca ikke for alvor magter at magter at engagere sig i hverken familie, politisk aktivisme eller arbejde skaber en distance mellem fortællerstemme og historie, som fungerer rigtig godt. Et eksempel er denne nøgterne beskrivelse af, noget som kunne være beskrevet anderledes, nemlig bruddet mellem Rebecca og hendes eks-mand, Theo: ”En eftermiddag med skiftende vind fra øst blev min eksmand Theo tilbudt et job i Den Internationale Valutafond.”

Lone Aburas’ tredje roman kan anbefales til dem, som har lyst til en hurtigt læst og sprogligt begavet bog med bid.

'Jeg nægter' af Per Petterson

Som midaldrende mænd mødes Tommy og Jim tilfældigt på en bro en tidlig morgen, hvor Jim står og fisker og Tommy kommer kørende i en luksusbil. De var barndomsvenner, men gled fra hinanden og har ikke set hinanden i 35 år. Det bliver startskuddet for fortællingen, der især handler om Tommys familie, der falder fra hinanden da moderen forlader hjemmet og faderen en dag banker Tommy sønder og sammen og herefter også forsvinder. Tilbage står Tommy og hans tre søstre, der bliver spredt ud på forskellige familier i den lille bygd, de bor i og i den nærliggende by. Jim bor alene med sin mor og venskabet med den mere barske Tommy er en gåde for alle i området. En dag sker der noget, som tester deres venskab og får følger for resten af deres liv.
Per Petterson har sin helt egen indadvendte og melankolske stil, som giver denne roman en styrke og følsomhed, der gør den til en af årets bedste bøger efter min mening. Historien emmer af tab, svigt og kærlighed, skrevet enkelt og klart. Det er en flot fortælling om, hvor stærke venskabsbånd er og hvor lidt der skal til for at knække et menneske.

'Efter rosinen' af Louise Øhrstrøm

Maria har mistet sit barn ved fødslen, og befinder sig i en dyb krise. Barnets far Klaus har forladt hende, og alle omkring hende synes at have svært ved at forstå, at det tager hende så lang tid at komme videre med sit liv. Det gælder både moderen og søsteren Sofia. Men Maria er havnet i et dybt sort hul og har meget svært ved at se nogen vej ud. Hun er sygemeldt fra sit arbejde på den lokale avis, og det eneste sted hun finder en form for ro er under sine besøg hos Birgitta-søstrene på det lokale kloster og ved Rosinens gravsted. Men en dag sidder der pludselig en ulækker skabet talende ræv i hendes stue. Ræven udfordrer og provokerer, så Maria langsomt men sikkert tvinges til at handle og tage beslutninger.
Hovedsporet i fortællingen er stærk, velskrevet, fuld af smerte og kunne sagtens bære fortællingen alene. Ræven er i romanen måske nok nødvendig for Marias udvikling, men den irriterer mig alligevel lidt. Den giver fortællingen et overnaturligt twist, der gør det hele lidt utroværdigt. Men alt i alt alligevel en god læseoplevelse.