'Efter rosinen' af Louise Øhrstrøm

Maria har mistet sit barn ved fødslen, og befinder sig i en dyb krise. Barnets far Klaus har forladt hende, og alle omkring hende synes at have svært ved at forstå, at det tager hende så lang tid at komme videre med sit liv. Det gælder både moderen og søsteren Sofia. Men Maria er havnet i et dybt sort hul og har meget svært ved at se nogen vej ud. Hun er sygemeldt fra sit arbejde på den lokale avis, og det eneste sted hun finder en form for ro er under sine besøg hos Birgitta-søstrene på det lokale kloster og ved Rosinens gravsted. Men en dag sidder der pludselig en ulækker skabet talende ræv i hendes stue. Ræven udfordrer og provokerer, så Maria langsomt men sikkert tvinges til at handle og tage beslutninger.
Hovedsporet i fortællingen er stærk, velskrevet, fuld af smerte og kunne sagtens bære fortællingen alene. Ræven er i romanen måske nok nødvendig for Marias udvikling, men den irriterer mig alligevel lidt. Den giver fortællingen et overnaturligt twist, der gør det hele lidt utroværdigt. Men alt i alt alligevel en god læseoplevelse.