'Hestens fødselsdag' af Sidsel Falsig Pedersen

Romanens handling fortælles af en yngre kvinde, der netop har fået arbejde som rengøringsassistent i en forlystelsespark. Et job hun bestemt ikke har ønsket sig, men som hun alligevel holder fast ved af mangel på andre muligheder. Hun har store problemer med at finde ud af, hvem hun selv er, og hun forsøger gang på gang at se sig selv med de andres øjne, uden at det dog rigtig lykkes for hende. Hendes usikkerhed på eget værd giver hende også nogle problemer med relationer til andre mennesker: Hun kan ikke undvære sin ekskæreste Pip, som hun jævnligt overnatter hos, selv om hun prøver at sige til sig selv, at nu må det være slut med det. Efter en kontrovers med sin tidligere chef Ulven, bed hun ham, - og blev naturligt nok fyret. Desuden inviterer hun sig selv til sin kusines fest og opfører sig så pinligt, at læseren må krumme tæer. Når dette ikke bliver trivielt at læse, så skyldes det, at forfatteren skriver i en meget fin ironisk tone, der får de forskellige episoder til at stå knivskarpt for læseren. Ironien spiller fint sammen med den undertone af forladthed og fortabthed, samt søgen efter identitet og tryghed, der giver romanen dybde. Temaet kan minde lidt om islandske Kristin Marja Baldursdotters 'Fra hus til hus'.

Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne.

'Fra hus til hus' af Kristín Marja Baldursdóttir

I denne islandske fortælling følger vi Kolfinna. Hun er omkring de 30 år, har mistet sit arbejde og bor hjemme hos sin mor efter et brudt forhold. Hun bruger det meste af tiden på sofaen foran fjernsynet. Derfor synes hun ikke, at hun kan sige nej, da hendes bedste veninde højgravide Mathildur, der i forvejen er alene med to børn, beder hende om at vikariere i sit rengøringsjob.
Så her møder vi altså for første gang Kolfinna, - på vej til sit rengøringsjob. 4 dage om ugen skal hun gøre rent, hos 4 forskellige mennesker. Den ældre kvinde Listalin, den yngre berømte operasangerinde, advokaten og forskeren.
På det første besøg hos Listalin kommer den ældre kvinde med en udtalelse, der bliver ved med at rumstere i baghovedet på Kolfinna: "Hele mit liv har været smukt" siger hun. Kolfinna tænker over det: Hvordan kan man få sådan et liv? Hvad er det der skal til, for at kunne sige på den måde efter et langt liv?
Hun beslutter sig for at prøve at lære noget af dem hun gør rent for, - og det kommer der en fin fortælling ud af. Den er ikke uden overraskelser undervejs og heller ikke uden et lille kærlighedseventyr, men tilbage står at det i den sidste ende er Kolfinna selv, der må tage ansvar for sit eget liv.