'Fodboldenglen' af Hans-Jørgen Nielsen

Der spilles EM i fodbold, og jeg har brugt tiden på at læse denne klassiker fra 1979. Det er en bog, der ud over fodbold tager fat på rigtig mange temaer. Frans, der er blevet skilt fra Katrin og har det rigtig skidt, skriver på en tilståelse til sin søn Alexander. For at nå ind til historiens kerne må han starte sin fortælling på Amager, hvor han voksede op og var bedste ven med Franke. Deres venskab drejede sig meget om fodbold, men da Frans vælger at gå på gymnasiet og Franke forfølger den store drøm om at blive professionel fodboldspiller i udlandet skilles deres veje.
Sideløbende med barndomsfortællingen kommer Frans med en slags analyse af sit liv; en form for forklaring, hvor han langsomt nærmer sig alt det, der er gået galt. Det er både en personlig historie om svigt, bedrag og værdier - eller mangel på samme (!), men også en analyse af, hvad der skete med venstrefløjen, da den i løbet af 60'erne og 70'erne bevægede sig væk fra sit udgangspunkt i arbejderklassen og ind på universiteterne. Frans hænger både fast i en gammeldags forestilling om, hvad det vil sige at være en mand og samtidig føler han sig splittet mellem den arbejderklasse, han voksede op iblandt og det billede af arbejderklassen som hans venner på den intellektuelle venstrefløj fremmaner.
Det er meget velskrevet og interessant, så meget et tidsbillede, at man fanges ind af bogen på trods af den forvirrede og noget usympatiske hovedperson, der ender med at blive skyld i en tragedie.