Vi er i slutningen af 2. verdenskrig. Den 5-årige Vera flygter fra Østpreussen sammen med sin mor og får husly lidt udenfor Hamburg på en forfalden gård. Her bor den ældre Ida sammen med sin krigsskadede søn Knud. De to kvinder kan absolut ikke enes og det bliver ikke bedre, da Veras mor gifter sig med Knud. Stridigheden får sit endeligt, da Ida hænger sig på loftet. Kort tid efter forlader Veras mor gården og efterlader Vera hos Knud. 60 år senere søger Veras niece Anne tilflugt på gården, da hun bliver forladt af sin mand. Historien ser umiddelbart ud til at gentage sig, men kvinderne
opdager en indbyrdes forståelse. Det er en familiefortælling om at flygte fra sit liv og prøve at finde sig til rette i et
nyt. Romanen har et alsidigt persongalleri, som nænsomt flettes ind med historier fra by- og
landlivet, hvilket giver fortællingen dybde og humor.
Find den her på Guldborgsund-Bibliotekerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar