Héctor Salgado. Politiinspektør, far og eksmand. En spanier, der har det hårdt i sit arbejde og må, som enhver anden inspektør, finde sig i lidt af hvert fra ledelsen. En kvinde har tilsyneladende begået selvmord ved en togstation og Salgado bliver sat til at efterforske sagen. Salgado finder det påfaldende, at en familiefar blot få måneder før dræber sin familie og efterfølgende begår selvmord. Der er noget galt med den virksomhed. De ansatte fortiger noget og Salgado skal nok finde ud af, hvad der skete på det team buildingkursus, de ansatte var på. Samtidig er hans ekskone sporløst forsvundet og hans kollega efterforsker sagen i det skjulte, hvilket skaber flid på politigården.
Velskrevet og spændende krimi, som foregår i Spanien. Er man blevet træt af det skandinaviske miljø, er her et godt alternativ. Korte afsnit med skiftende fortællere gør bogen her til noget af en pageturner. For hvad betyder de hængte myndere derude i skoven? Spændende er den i hvert fald. Vil man have hele historien med, vil det være en fordel at starte med 1'eren om Salgado og hans kolleger, nemlig De døde dukkers sommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar