Angelika ejer Salon d'Amour, hvor hun foruden at klippe folks hår, forsøger at bringe folk sammen ved hjælp af et finurligt system. I tegnsystemet markeres kunderne ud fra, hvilken kategori de tilhører; humor, baggrund, interesser eller om ægtefællen er død og lign. Selv de mest skæve og umage personer matches med assistance fra medarbejderen Ricky. Angelikas mand døde 7 år tidligere og siden har hun ikke selv følt kærligheden. Ricky sender en flaskepost af sted med et råb om kærlighed og Angelika starter et nært venskab med den ældre "søfareren". Imidlertid møder hun en hemmelighedsfuld mand, som straks betager Angelika, men straks smuldrer hendes trygge tilværelse. Hendes hus bliver huskapret, da en yngre mand påstår han har købt huset og flytter ind. Hvordan kunne det ske?
Romanen er en humoristisk og herlig fortælling med forskellige skæbner, som krydrer historien. Stemningen i bogen er lun med masser af kærlighed og venskaber, men også med en vis spænding. Der er nogen, der ikke har rent mel i posen i det idylliske Sverige, for hvem har kapret Angelikas hus?
fredag den 29. april 2016
mandag den 18. april 2016
Dukkebarn af Carin Gerhardsen
Der begås et mord på en ung pige på færgeoverfarten fra Sverige til Finland, samtidig med at politibetjent Petra Westman finder en baby i et buskads under en løbetur.
Kriminalkommissær Sjöberg får næsten samtidig de to umiddelbart forskellige familietragedier, der skal opklares. Derfor må han sætte Petra i spidsen for den ene opklaring, mens han selv tager sig af den anden. Undervejs krydser de to sager hinanden, samtidig med at Petra har sin egen private efterforskning i gang af en helt tredje og meget prækær sag. Og som opklaringerne skrider frem, kommer der endnu en sag, der kan få meget fatale følger, hvis ikke politiet handler hurtigt.
Det er en meget intens krimiserie med et levende sprog. En pageturner der holder læseren fanget i spændingen, samtidig med at alle trådende samles undervejs i opklaringsprocesserne. De forskellige sager holdes dygtigt adskilt, indtil de flettes sammen jo længere man kommer hen i fortællingen.
Første del af Hammarby-serien hedder "Pandekagehuset", og der er pt. syv bøger i serien, hvor af den nyeste: "Tykkere end vand" er udkommet i februar 2016.
Etiketter:
2000-2009,
krimi,
omsorgssvigt,
Sverige,
voldtægt
tirsdag den 12. april 2016
'Jacob de Zoets tusind efterår' af David Mitchell
Det er længe siden, at en roman har holdt mig oppe den halve nat, - men det gjorde denne. Virkelig spændende og velskrevet farverig historisk roman om den hollandske sekretær Jacob de Zoet, der i 1799 ankommer til handelsstationen Dejima i Nagasaki havn. Dejima er præget af svindel og korruption, og Jacob skal forsøge at få styr på de sidste års regnskaber, men det er ikke let at vide, hvem han kan stole på. Samtidig fascineres han af den smukke men vansirrede jordemoder Onita Aibagawa, der er elev hos den hollandske læge Marinus. Men hvordan skal han komme til at lære hende at kende, når japanere og europæere holdes strengt adskilt?
Højt oppe i de japanske bjerge ligger et gammelt skjult kloster, der gemmer på en grufuld hemmelighed. Hertil føres Onita for at afbetale på sin fars gæld ved hans død. Klosterets hemmelighed når via en gammel plantesamlerske til Nagasaki, hvor mere end et menneske er klar til at ofre alt for at befri Onita. Men klosterets leder abbed Enomoto har spioner overalt og hans magt er stor....
Meget velskrevet flot og spædende historisk roman, der kan anbefales!
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne

1790-1799,
1800-tallet,
forræderi,
handelshuse,
historie,
Japan,
kolonialisme,
korruption,
kulturmøder,
kærlighed
torsdag den 7. april 2016
'Serenade' af Zülfü Livaneli
Ved en af vinterens bogcafeer på biblioteket fik jeg anbefalet Serenade - og jeg gik straks i gang med at læse den - og begejstringen kan ingen ende tage!
Vi befinder os i nutidens Tyrkiet, hvor vi mødes med Maya ansat ved universitetet i Istanbul, Maxmillian tidligere professor ved samme universitet,
og Nadia, Maxmillians unge kæreste for længe siden.
Maxmillian besøger Istanbul nu som 87-årig og guides rundt af Maya. Det er en gåde, hvorfor den gamle, jødiske professor fra USA er vendt tilbage.
Maya og Maxmillian får gradvis en fortrolighed, som får historien til at folde sig ud.
Vi bliver ført tilbage til anden verdenskrig, hvor Maxmillian som jøde er på flugt til Tyrkiet og bliver for nogle år ansat ved universitetet i Istanbul. Han bliver forelsket i Nadia, som også er af jødisk afstamning. Nadia bliver som jøde interneret og ført bort, og læseren holdes bogen igennem i en åndeløs spænding, for ser de nogen sinde hinanden igen?
Maya bliver Maxmillians fortrolige og lover at køre ham ud til havet .Hun bliver siddende i bilen, mens han går ned til vandet, og et kort øjeblik efter står den gamle mand midt i vinterkulden og spiller en smuk og gribende serenade, mens han vemodig stirrer ud over havet. Hvorfor?
Maxmillian bliver syg og rejser tilbage til USA.
Her slutter bogen ikke, men læs selv romanen og du vil opleve en kærlighedshistorie, som fuldt ud
slår "Titanic" og tag Mayas ord med på vejen: For kun de mennesker, hvis historie bliver fortalt, kan leve videre.
torsdag den 31. marts 2016
'Thorvaldsens testamente' af Søren Markers
Den desillusionerede og udkørte forlagsredaktør Albert Børgesen får til opgave at afvise en ny roman fra forfatteren Holger Brockdorf, der engang skrev en bestseller, men nu ikke længere sælger. Brockdorf lader sig dog ikke sådan afvise og Børgesen synes egentligt godt om romanen om billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. På Thorvaldsens museum møder han konservatoren Sara, og da der bliver gjort et spændende fund i museets kælder bliver også Børgesen trukket med ind i mysteriet om en forsvundet statue og om Thorvaldsens testamente.
Børgesen og Sara danner et umage makkerpar, og kulissen for deres eventyr er så herlig dansk, at de spændingsscener, der i en amerikansk spændingsbog ville foregå i sportsvogne og jetfly, her kommer til at foregå i en jolle med påhængsmotor og på en havetraktor. Det synes jeg er charmerende.
I det hele taget er det det underfundige og finurlige, der gør bogen værd at læse, selv om spændingsplottet hænger fint sammen. Børgesen er en sympatisk, lidt fordrukken antihelt, som jeg sagtens kunne se dukke op i endnu en roman.

2010-2019,
Danmark,
forlagsbranchen,
humor,
Spænding
onsdag den 30. marts 2016
'Violinisten' af Mechtild Borrmann
I 1948 bliver den verdensberømte russiske violinist Grenko arresteret, fordi han har søgt om rejsetilladelse til en koncert i Wien. Man mistænker ham for landsforræderi og sender ham i arbejdslejr. Officielt får hustruen Ilja at vide, at Grenko er flygtet til Wien. Ilja og børnene bliver forvist og frataget deres borgerrettigheder. 60 år senere forsøger barnebarnet Sascha at finde ud af, hvad der skete dengang. Alle andre slægtninge er omkommet ved mystiske omstændigheder og hvor er Grenkos værdifulde Stradivarius blevet af? Sascha møder mange forhindringer på sin vej, men det stopper ham ikke i jagten på sandheden.
Medrivende og spændende historie, hvor især beskrivelserne af livet i arbejdslejrene går rent ind. Historien bliver fortalt gennem Grenko, Ilja og Sascha, som giver et godt billede af levevilkårene under Stalins diktatur. Saschas historie bliver lidt letkøbt, men den får historien til at hænge sammen. Anbefales for romanens gribende fortælling om arbejdslejrene.
Etiketter:
1940-1949,
1950-1959,
Sovjetunionen,
Spænding
tirsdag den 29. marts 2016
'Orkansæsonen og stilheden' af Anne-Cathrine Riebnitzsky
Præsten Monica tager en tur til Guatemala midt i orkansæsonen, hvor hun besøger en gammel bekendt. Hun træffer også børnehjemspigen Nory, og deres korte samtale får betydning for dem begge.
Hjemme i Danmark arbejder Monicas veninde forsvarsadvokaten Beate sig langsomt ud af en stor sorg. Hun forsøger bl.a. at genoptage sin hobby: Jagt med bue og pil.
Vennerne Marcus og Benjamin er ude på et skråplan: De bliver stadig mere og mere involveret i narkomiljøet og en dag klapper fælden.
Omkring disse personer - og endnu flere, udspiller romanens handling sig. Det er en roman om de valg mennesker træffer, den måde vi påvirker hinanden på, og hvordan vi på kryds og tværs griber ind i hinandens liv.
Der tages fat i både små og store spørgsmål gennem så forskellige emner som tro, sorg, kærlighed, tab og tilgivelse. Det er sjældent at se en roman gøre det, - og lykkes så flot med det, som det sker her! En meget velskrevet fortælling og meget befriende at høre en anden stemme end dem, forfattere plejer at bruge. Hvornår har en bog fx sidst haft en præst og en bueskytte som hovedpersoner?
Kan varmt anbefales!

Abonner på:
Opslag (Atom)