'Serenade' af Zülfü Livaneli

Ved en af vinterens bogcafeer på biblioteket fik jeg anbefalet Serenade - og jeg gik straks i gang med at læse den - og begejstringen kan ingen ende tage!
Vi befinder os i nutidens Tyrkiet, hvor vi mødes med Maya ansat ved universitetet i Istanbul, Maxmillian tidligere professor ved samme universitet,
og Nadia, Maxmillians  unge kæreste for længe siden.
Maxmillian besøger Istanbul nu som 87-årig og guides rundt af Maya. Det er en gåde, hvorfor den gamle,  jødiske professor fra USA er vendt tilbage.
Maya og Maxmillian får gradvis en fortrolighed, som får historien til at folde sig ud.
Vi bliver ført tilbage til anden verdenskrig, hvor Maxmillian som jøde er på flugt til Tyrkiet og bliver for nogle år ansat ved universitetet  i Istanbul. Han bliver forelsket i Nadia, som også er af jødisk afstamning. Nadia bliver som jøde interneret og ført bort, og læseren holdes bogen igennem i en åndeløs spænding, for ser de nogen sinde hinanden igen?
Maya bliver Maxmillians fortrolige og lover at køre ham  ud til havet .Hun bliver siddende i bilen, mens han går ned til vandet, og et kort øjeblik efter står den gamle mand midt i vinterkulden og spiller en smuk og gribende serenade, mens han vemodig stirrer ud over havet. Hvorfor?
Maxmillian bliver syg og rejser tilbage til USA.
Her slutter bogen ikke, men læs selv romanen og du vil opleve en kærlighedshistorie, som fuldt ud
slår "Titanic"  og tag Mayas ord med på vejen: For kun de mennesker, hvis historie bliver fortalt, kan leve videre.