'God ven af liget' af Andrej Kurkov

Andrej Kurkov udkom første gang på dansk med bogen 'Døden og en pingvin', og det er lige sådan en titel, jeg ikke kan gå udenom! Og jeg blev ikke skuffet - den handlede netop om døden og en pingvin - på en meget underfundig og ukrainsk måde.

Så jeg kastede mig gladeligt ud i 'God ven af liget' og fik endnu en underfundig og ukrainsk oplevelse. Bogens hovedperson Tolja lever et trist liv i Kiev, med en kone der er ham utro, og han beslutter, at livet ikke er værd at leve. Han er dog for fej til at begå selvmord og beslutter i stedet at købe et lejemord på sig selv. Og så er hans liv pludseligt ikke kedeligt længere!

Romanen er uforudsigelig, underlig og sjov - jeg vil anbefale den til fans af Erlend Loe og Magnus Mills.

'Dette burde skrives i nutid' af Helle Helle

Dorte har lejet et hus overfor stationen i Glumsø. Hun skal forestille at læse på universitetet, men hun kan ikke rigtig tage sig sammen. Sjovt nok gør hun sig ikke de store tanker om det. Dagene går bare. Hun tager til København, går lidt rundt, handler lidt, tager hjem igen. Hun tænker tilbage på forskellige forhold til forskellige fyre. Går nærmest lidt fra den ene til den anden, lader sig rive med, uden egen fri vilje (fristes man til at gætte på). Man kan godt blive lidt irriteret på Dorte.
Som en af mine kollegaer sagde, så afhænger ens holdning til denne roman meget af, hvad man forventer af en god bog. Vil man underholdes? Vil man flyttes et andet sted hen? Væk fra den grå hverdag? - I givet fald er det nok ikke lige den her roman, man skal have fat i. Det kunne faktisk være interessant at opleve Helle Helle prøve kræfter med noget lidt andet stof.
Men hvis man selv var ung i 80'erne og kan spejle sig i Dortes rodløse driven omkring, så kan man ikke komme uden om, at Helle Helle tegner nogle meget præcise billeder, der kan genkendes. Og hvis man i øvrigt kan lide hverdagshistorier, skrevet i et enkelt præcist sprog og er klar til at læse mellem linierne, ja så kan romanen helt klart anbefales.

Hvornår er det min tur til at skrige? af Karin Heurlin

Hvornår er det min tur til at skrige? Af Karin Heurlin, Peoples Press 2011

Hvordan jonglerer man mellem en 0-årig skrigeballon og en trodsig 2-årig? Det får vi et godt og muntert bud på i denne selvbiografiske roman om livet med to små børn, fire papbørn, en mand der synes at cykling er det mest afslappende i verden og en omverden, der hele tiden spørger, om barnet er sultent – eller beder forældrene om at få hende til at holde op med at skrige. For at citere en deltager i tv-dokumentaren Årgang 0:”Hvor er det let at have et barn – man vidste det bare ikke. Den ene kunne jo sove, mens den anden passede barnet.” Dette må også denne bogs forfatter sande på den hårde måde. En uge efter barn nummer to er født tager manden hende og familien med på cykelture på både 60 og 80 kilometer. En tur til Grøn Koncert er også indlagt, - for det er jo sommerferie, og der må man ikke kede sig. Men Karin lærer at sige både til og fra, og også hun finder en rytme hvor der balanceres mellem børnenes, familiens og egne behov. Den daglige motion foregår – primært om natten – rundt om bordet med et skrigende barn på armen. Og da en halsbyld melder sig er bunden ved at være nået, indtil manden tager over, så Karin får overskud til at bekæmpe infektionen. Det er en humoristisk skildring af livet i en moderne kernefamilie i det mondæne Hellerup; set med en Bogense-piges øjne.

'Elefantens rejse' af Jose Saramago

I 1500-tallet sendes elefanten Salomon og elefantpasseren Subhro ud på en længere rejse fra Lissabon til Wien, fordi den portugisiske konge har besluttet at forære elefanten til ærkehertugen af Østrig. Elefantgaven kræver en del udstyr, planlægning og soldatereskorte, som vi følger på den lange tur.
Der er ingen andre forfattere, der skriver præcist som Saramago. På en gang ironiserende over menneskenes skæbne, med sin lidt bedrevidende fortællerstemme; funderende over livets tilskikkelser og fantasier, og på den anden side fortællende på en insisterende måde...
Saramago skriver godt, men det er ikke nogen letlæsningsbog. Der er et par ting man skal vænne sig til, f.eks. at alle navneord konsekvent skrives med små bogstaver. Det gør teksten meget kompakt. Den kræver en del koncentration og er ikke så let at skimme sig gennem for læseren; men det er helt sikkert heller ikke meningen, at den skal være det... - En læseoplevelse af de bedre venter den tålmodige!!

'Sorg og camping' af Lone Hørslev

En roman om almindelige menneskers liv i en lille landsby i Vestjylland i 80'erne. Marianne er gift med landsbyens købmand Jørgen. Han er en god og ordentlig mand, men Marianne keder sig og savner et eller andet, som hun selv har svært ved at definere, men som hun på en måde finder hos sin islandske svigerinde Gunnhildur.
Jørgen bekymrer sig om butikkens fremtid; det er svært at konkurrere med de store butikskæder.
Den unge pige Jannie hjælper til i købmandsbutikken, og har sine egne problemer med en svagelig dominerende mor og et forhold til en gift mand. Også Jørgens bror Thomas, der er forfatterspire og føler sig højt hævet over de andre landsbybeboere, og Thomas' kone kommer til orde i bogen, der lægger ud med en efterlysning af den islandske Gunnhildur. Disse fem personer får stemme i bogen, hvor handlingen foregår på en enkelt dag i november 1985.
Det lyder måske lidt banalt og småkedeligt, men det er det langtfra. Romanen har en indtrængende og stemningsfuld tone, og der er masser af stof til eftertanke. Frihed, fangenskab, kedsomhed, utroskab, handling og passivitet er bare nogle af de temaer man efter endt læsning kan fundere videre over. God fornøjelse!

'Sandheder fra en løgner' af Julia Lahme

Her er bogen til alle stressede kvinder, der forsøger at balancere et arbejdsliv, rollen som mor og det at være hustru i et ægteskab.
Det er lidt en klagesang om, hvor svært det er at være en kvinde, der er opdraget til at være den flinke, dygtige pige og som både skal være succesrig på arbejdsmarkedet, den perfekte mor og til stede for sin mand i et velfungerende ægteskab, (og i øvrigt også lige gå i det rigtige tøj og være vokset de rigtige steder), og om at der bare ikke er timer nok i en dag til at det kan lykkes. Men det er gjort ærligt, troværdigt og sjovt. Det handler også om at tabe kontrollen, og hvorfor det kan være nødvendigt en gang i mellem.

Det er ikke en selvhjælpsbog og Julia Lahme har heller ikke løsningen, men hun taler ærligt om problemerne og man behøver ikke være i hendes situation for at kunne nikke genkendende til mange af hendes dilemmaer og til hendes sandheder og løgne.

'Huggerne' af Roy Jacobsen

Timmo er brændehugger og lokal "landsbytosse" i Suomussalmi. Da russerne under vinterkrigen i 1939 angriber Finland, flygter befolkningen og brænder landsbyerne af bag sig. Timmo nægter at flygte, og det lykkes ham at redde et par huse i landsbyen, så han kan blive. Da russerne kommer bliver han sat til at hugge brænde, og det passer ham fint; det er nu en gang det, han er bedst til. Og brænde er der brug for, når det fryser 40 grader...
Han får en flok af de svageste og mest uduelige russiske soldater til hjælp. Og med sin enfoldige tilgang til livet; at det vigtiste er at få sin søvn og holde sig selv og sine omgivelser rene og pæne, får han efterhånden mennesker ud af den lille gruppe mænd, som han bliver leder for. Deres svaghed gør ham stærk. - Men forude venter frenmtiden, - i form af fortiden, - for finnerne vinder området tilbage, og ingen anser Timmo for andet end en landsbytosse - bortset fra at han nu også måske er forræder?
Det er en fin fortalt historie, der er meget at tænke over og den er sprogligt meget flot. Kan anbefales!