'Sumplandia' af Karen Russell

Hilola Bigtree er stammens stjerne på den lille ø midt i sumpen. Hendes store nummer er at svømme mellem horder af alligatorer, men da hun dør af kræft efterlades den lille familie uden nogen indkomst. Faren, Høvdingen, forsvinder til fastlandet for en tid, mens storebroren får job i "Mørkets Verden" -en forlystelseskonkurrent til alligatorparken. Imens overlades 13-årige Ada og den lidt ældre søster til sig selv ude i sumpen. Søsteren fordyber sig i en spirituel bog og bilder sig ind, at hun er kæreste med en ung mand, som er død for årtier siden. Hun rejser af sted for at møde ham i Underverdenen. Ada ser alvoren i søsterens bedrift, møder fuglemanden og sammen tager de ud i sumpen for at redde søsteren. Det bliver en magisk rejse, hvor fantasien får frit løb. Romanen, som er Russells debutroman blev nomineret til Pulitzerprisen og med god grund. Det er en stærk, mørk og bevægende fortælling om et barns modige rejse mod de voksnes rækker.

Find den her på Guldborgsund-Bibliotekerne

'Kain' af José Saramago

Historien om brodermorderen Kain er her genfortalt og digtet videre på af den portugisiske forfatter Saramago. Bogen lægger ud med Adam og Eva i Edens Have, men den virkelige hovedperson er Kain, som vi følger fra brodermordet på Abel. Og hvem siger at Abel ikke faktisk var meget irriterende og hovmodig overfor sin bror? Og at Gud ikke havde en stor del af skylden for mordet, fordi han ikke ville modtage Kains offer? På sit æsel bevæger Kain sig rundt i forskellige nutider i den tidlige del af bibelhistorien, og han er ikke udelt tilfreds med den måde, som Gud regerer verden på. Hvorfor skulle Job så meget ondt igennem? Og hvad med de uskyldige børn i Sodoma og Gomorra? Kain går i rette med Gud og spiller ham til sidst et puds, som Gud ikke havde regnet med. Mange fine overvejelser, og Saramago kan noget magisk med sproget. Eneste anke jeg har er, at der er enkelte steder, hvor det virker som om oversættelsen ikke fungerer helt optimalt.

'Herre og tjener' af Lev Tolstoj

Den grådige russiske købmand Vasili begiver sig midt i en snestorm ud på en længere slæderejse, for at komme først til at gøre en god handel. Med sig på turen har han sin tjener Nikita. Gang på gang farer de to mænd vild, men selv om de tilbydes husly i en landsby undervejs driver Vasilis stædighed ham videre. Først ansigt til ansigt med døden i snedriverne ændrer han sind og begynder at spekulere over, hvad han har brugt sit liv på.
Denne fortælling udkom oprindeligt i 1898. Tolstoj er mest kendt for 'Krig og fred' og 'Anna Karenina', men her er et godt sted at starte med forfatterskabet, hvis man ikke har mod på de store episke fortællinger med de mange lange russiske navne.

'En mand der hedder Ove' af Fredrik Backman

Ove er en mand, der ved, hvordan verden burde være, hvordan folk burde opføre sig og hvem der burde have lov at bestemme. Sådan er tingene bare ikke og det gør den 59-årige Ove til en bitter mand, der bruger meget af sin tid på at gøre livet surt for sine omgivelser. Trods det, at han er blevet afsat som formand for grundejerforeningen, går han dagligt sine runder i kvarteret og sørger for, at alle overholder reglerne med god brug af sit hidsige temperament. Da en ny nabo flytter ind, begynder tingene dog at ændre sig. Hun finder sig nemlig ikke i Oves mukkeri, og trænger sig ind på ham. Modvilligt må Ove sande, at der trods alt er brug for ham, og selv om han ikke altid kan få det, som han vil, er der stadig noget, livet kan lære ham.
Historien bliver fortalt med stor kærlighed til Ove samt, den historie han har med sig, og med sproglig fynd og klem. Det her er langt den sjoveste og mest rørende bog, jeg længe har læst.

'De dødes by' af Stephen King

Hvis man aldrig har læst en bog af Stephen King og heller aldrig har læst en vampyrfortælling, kunne hans bog De dødes by være et sted at starte.

Fortællingen udspiller sig i den lille, søvnige by Salem’s Lot, hvis navn er en forkortelse af Jerusalem’s Lot. Bogens hovedperson er forfatteren Benjamin Mears. Læseren møder ham, netop som han er på vej tilbage til Salem’s Lot, hvor han ikke har boet siden sin barndom. Det er egentlig hans plan, at han skal skrive på sin nye bog, men opholdet viser sig at blive alt andet end et stille arbejdsophold.

Samtidig med at Benjamin Mears er ankommet til byen, er et af byens ældste, og ret uhyggelige, huse blevet købt af et par mystiske handelsmænd. Dette falder sammen med, at folk begynder at forsvinde på mystisk vis og i stigende antal. Det er her, vampyrerne kommer ind i billedet.

Bogens styrke er dens beskrivelse af livets (på overfladen!) stille gang i den lille by, og dette får man et godt indtryk af, hvis man læser bogen, og dermed dialogerne, på engelsk. Man fornemmer tydeligt forfatterens kærlighed til hjemstaten Maine, hvor fortællingen foregår. Bogens svaghed er samtidig, at dialogen af og til kan virke en anelse forcerede, ligesom fortælletempoet kan forekomme langsommeligt.

Ikke desto mindre er der tale om en læseværdig bog.

’Svare enhver sit’ (1) og ’Egen lykkes smed’ (2) af Ove Madsen

To slægtsromaner fra Vestjylland i 1800-tallet og ind i starten af 1900-tallet. Bøgerne foregår omkring Herning-egnen, men de kunne ligeså godt foregå i resten af landet. Det er slægtshistorie i bedste forstand. Vi møder Jens og Marie ude i et lille samfund på heden. Vi følger deres liv, landsbyens liv og slægters gang. Stort og småt – medgang og modgang. Der er både de retfærdige, de hellige, de skæve personer, de rige og de fattige. Det er samtidig en skildring af samfundets udvikling i dén periode, hvor befolkningen – specielt på disse kanter – var splittede mellem det missionske og det grundtvigianske menneskesyn. Danmarkshistorien er flettet ind i hverdagens gang i kampen om det daglige brød, at få sine børn godt i vej samt behovet for anerkendelse i det nære samfund. Det kan være lidt svært at holde styr på personerne slægtleddene imellem pga. datidens traditioner med at opkalde efter tidligere slægter, men hvis man kan lide forfattere som Winni Østergaard og Anne Karin Elstad, kan man godt glæde sig til disse slægtsromaner.

'Sådan mister du hende' af Junot Diaz

Bogen indeholder en række selvstændige fortællinger, der stort set alle har den samme hovedperson: Yunior. Fortællingerne handler bl.a. om alle de kvinder, han har elsket og mistet. En slags opskrift på hvordan man ikke skal bære sig ad i kærlighedsforhold, hvis man vil have dem til at vare. Det er et barsk miljø Yunior bevæger sig i, og de bedste af novellerne skildrer barndommen og ungdommens rastløshed, som barn i en indvandrerfamilie i USA, som lillebror til en syg bror, som tilskuer til en fortvivlet mor og en svigtende far. Selv om bogen består af selvstændige fortællinger føler man alligevel, at man har fået en sammenhængende historie om Yunior og hans liv, der ofte er op ad bakke. Han bruger og bliver brugt, og han mister. Hans genvordigheder beskrives nøgternt og uden selvmedlidenhed, og det fine sprog er en af romanens styrker.