Romanen handler om de skæve eksistenser i provinsen; i landsbyen Vejby. Lars er tilflytter, han har fået arbejde på kroen, hvor han møder dyrlægen Inger-Mai, der synes at være på flugt fra noget, - virkeligheden måske? I hvert fald drikker hun for meget. Det er, som om personerne alle på en eller anden måde længes efter noget andet end det de har, kærlighed, spænding, eller måske bare, at der skal ske et eller andet... Og fleres drømme kredser om Ankers hus, der står tomt efter hans død. Alle de muligheder der ligger i et tomt hus.. - Men måske på samme tid en påmindelse om, at alt og intet alligevel ændrer sig?
Der er flere ting, der minder lidt om Helle Helles univers. - Og nogle der får mig til at tænke på Jacob Berner Moe's Vandel. Også her finder man en del uafklarede spørgsmål...
To slægtsromaner fra Vestjylland i 1800-tallet og ind i starten af 1900-tallet. Bøgerne foregår omkring Herning-egnen, men de kunne ligeså godt foregå i resten af landet. Det er slægtshistorie i bedste forstand. Vi møder Jens og Marie ude i et lille samfund på heden. Vi følger deres liv, landsbyens liv og slægters gang. Stort og småt – medgang og modgang. Der er både de retfærdige, de hellige, de skæve personer, de rige og de fattige. Det er samtidig en skildring af samfundets udvikling i dén periode, hvor befolkningen – specielt på disse kanter – var splittede mellem det missionske og det grundtvigianske menneskesyn. Danmarkshistorien er flettet ind i hverdagens gang i kampen om det daglige brød, at få sine børn godt i vej samt behovet for anerkendelse i det nære samfund. Det kan være lidt svært at holde styr på personerne slægtleddene imellem pga. datidens traditioner med at opkalde efter tidligere slægter, men hvis man kan lide forfattere som Winni Østergaard og Anne Karin Elstad, kan man godt glæde sig til disse slægtsromaner.
