Alan er taget til USA sammen med sin datter Helen for at besøge sin anden datter Vanessa. De har fået en henvendelse fra Vanessas lidt yngre kæreste Josh, der er bekymret for Vanessas tilstand. Vanessa underviser i filosofi og har et helt andet sind end sin søster Helen, der er lys, effektiv og lidt flagrende i sin måde at være på. Vanessa bliver lettere deprimeret og tager sig alting mere nært. I løbet af turen gør Alan sig mange tanker. Om forskellen på de to døtre, om sit ansvar som far, om skilsmissen fra pigernes mor og hendes efterfølgende død. Men også hans forretninger, der ikke går helt som planlagt og den gamle mor på plejehjemmet er genstand for hans bekymringer.
Under opholdet i USA får han et større indblik i Vanessas liv og kommer frem til en beslutning om, hvad han må gøre.
Det er en vældig god roman om en fars bekymring for sin datter, om hans kærlighed til hende og den stolthed, han også føler, samtidig med at han kæmper for at finde en måde at hjælpe hende på. Den er skrevet i et langsomt fremadskridende fint sprog, som giver plads til refleksion.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Viser opslag med etiketten søstre. Vis alle opslag

torsdag den 14. februar 2019
fredag den 24. november 2017
'I dag skal det være' af Maria Semple
Eleanor ved godt, at hun ikke altid er helt nem. Men i dag skal det være: I dag vil hun tage sig sammen og være den bedste udgave af sig selv. Men livet kommer i vejen og det bliver svært for Eleanor at leve op til det løfte, hun har givet sig selv. For i dag er lige præcis den dag, hvor Eleanor opdager at hendes mand Joe åbenbart ikke er på arbejde, selv om han ikke har nævnt, at han skulle have andre planer. Og sønnen Timby har ondt i maven og må hentes af mor, - der til gengæld bliver nødt til at aflyse en frokost med en veninde, som hun alligevel ikke bryder sig om. Som om det ikke er nok, støder hun på en tidligere kollega, der minder hende om fortiden og om den søster, som hun ikke længere taler med. I forsøget på at finde ud af, hvad Joe har gang i og samtidig navigere mellem sine andre aftaler får Eleanor anbragt sig selv i flere forskellige uheldige situationer.
Med en stor portion humor og selvironi fortælles om Eleanor, hendes søster Ivy, den fantastiske ægtemand Joe og sønnen Timby, der forhåbentligt klarer at leve med en mor, der er distræt og forvirret, men trods alt mener det godt...
Romanen har både et højt tempo og et fint blik for groteske og pinlige situationer. Samtidig gives der også plads til refleksioner og Eleanors bearbejdelse af den svære relation til søsteren Ivy. Fin læseoplevelse!

torsdag den 5. marts 2015
'Mambo i Chinatown' af Jean Kwok
Velskrevet fængende roman, der byder på en fin beskrivelse af en fattig kinesisk families kamp for tilværelsen i Chinatown, New York. Charlie er opvasker på den restaurant, hvor hendes far laver nudler. Hun er 22 år, og har altid haft lidt problemer med at følge med i skolen. Det har hendes 11-årige lillesøster Lisa til gengæld ikke. De to piger mistede deres mor, da Lisa stadig var helt lille, og Charlie prøver efter bedste evne, at fylde pladsen ud. Lisa samler på jobannoncer til storesøsteren og en dag lykkes det Charlie at få arbejde som receptionist på en danseskole. Deres mor var solodanser ved den kinesiske ballet, men Charlie har aldrig opfattet sig selv som en, der kunne danse. På danseskolen finder hun nærmest ved en tilfældighed ud af, at hun har arvet sin mors talent, og hendes liv ændrer sig dramatisk. Hun må leve et dobbeltliv, fordi hun ikke kan fortælle sin traditionsbundne kinesiske far om sit nye job som danser. Mens Charlie udvikler sig og langsomt får mere og mere selvtillid, bliver Lisa ramt af en mystisk sygdom, som familien med ringe succes forsøger at kurere ved hjælp af traditionel kinesisk medicin.
En fin fortælling om en ung kvindes udvikling, der holdt mig fanget fra start til slut, - og selvfølgelig er der også en indbygget kærlighedshistorie...
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne.

Etiketter:
Chinatown,
dans,
immigration,
kinesisk kultur,
kulturmøder,
kærlighed,
søstre,
USA
mandag den 27. maj 2013
'Krokodillens gule øjne' af Katherine Pancol
Skulle man dømme ud fra forsiden handler denne bog om afrika, men det er kun en lille del af historien. Egentlig er det en historie om to franske søstre og deres familier. Iris er den smukke, rige og dominerende søster og Josephine er den mere kuede og kiksede.
Da Josephine konfronterer sin mand med hans affære med indehaveren af en lokal skønhedsklinik, stikker han af med elskerinden til Afrika for at bestyre en krokodillefarm. Tilbage står Josephine med økonomisk og følelsesmæssigt kaos, samt to døtre, hvoraf den ene ikke lægger skjul på sin foragt for sin mor. Iris udnytter situationen og overtaler Josephine til at skrive en roman, som Iris kan tage æren for til gengæld for at Josephine får alle pengene fra salget.
Sideløbende får vi historien om søstrenes stenrige fusker af en stedfar, der arbejder på at slippe af med sin kolde og beregnende kone til fordel for sin frodige sekretær, og historien om Josephines mands liv i afrika. Og for at krydre det hele endnu mere viser Josephines bedste veninde sig at have en hemmelig identitet.
Det er en helt igennem underholdende roman, hvor plottet til tider er så langt ude, at man ikke kan forudsige, hvad der sker. Handlingen flyder let, men blandingen af humor og alvor kan virke lidt ujævn. Bogens gode, stærke kvindeportrætter er dens egentlige styrke. En god ferie-roman.

torsdag den 3. marts 2011
'Søsteren' af Poppy Adams
Virginia Stone har i mange år boet alene på familiens store landsted i England. Huset er efterhånden forfaldent, de fleste af møblerne solgt og Virginia lidt af en særling, der forsøger at holde fast i dagligdagens rutiner.
Efter 47 års fravær har hendes yngre søster Vivien nu imidlertid meldt sin ankomst, hvilket i høj grad griber forstyrrende ind i Virginias cirkler. Hun tvinges til at tænke tilbage på deres fælles barndom. En barndom med en dominerende egocentrisk lillesøster, en alkoholiseret mor og en fraværende men kærlig far, der brugte al sin tid på at forske i natsværmere. Viviens syn på deres fælles fortid er imidlertid noget anderledes og Virginia kommer i tvivl om sin egen dømmekraft. Hvad skete der f.eks. da moderen faldt ned af trappen og slog sig ihjel? Og var Vivien virkelig så kynisk og egocentrisk, eller forsøgte hun blot at dække over en søster, der manglede en række sociale kompetencer?
Det er forfatterens store fortjeneste i denne bog, at vi som læsere også kommer mere og mere i tvivl om, hvad vi skal tro. Det er Virginia, der fortæller historien, men bør man i virkeligheden ikke altid høre en sag fra to sider, før der fældes dom? Poppy Adams har skrevet et fascinerende og uhyggeligt familiedrama, der både rummer kærlighed, svigt, mord og særlinge. Kan stærkt anbefales!

familie,
mord,
natsværmere,
svigt,
søstre
mandag den 7. april 2008
'En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk' af Marina Lewycka

Sjov, underholdende, grotesk og morsom bog om to søstres kamp for at hjælpe deres aldrende far Nikolaj ud af kløerne på Valentina, - en storbarmet ukrainsk blondine, der udover et engelsk pas også gerne vil have en rolls royce, en civiliseret støvsuger og et jernkomfur med gas...
På en humoristisk måde giver bogen et indblik i Østlandenes tro på, at alt er overflod og rigdom i Vesten, og at ens lykke er gjort, når man bare når indenfor i det forjættede land. Helt så enkel er virkeligheden jo ikke, det må selv Valentina sande...
Samtidig fortæller Nikolajs datter Nadja familiens historie; de er selv indvandrere fra Ukraine og har oplevet lidt af hvert.
Det er lidt synd at titlen muligvis vil skræmme nogen væk, jeg tog den kun selv, fordi den blev anbefalet af en kollega. - Hvem gider nogen sinde låne en roman om traktorens historie?? Vil de fleste ikke løbe skrigende væk; - endda inden de får set på bagsiden, at den faktisk handler om alt mulig andet end traktorens historie? - Det er en humoristisk bog, der fortjener at blive læst!

far-datter forholdet,
humor,
søstre
Abonner på:
Opslag (Atom)