Stella er psykolog, og i hendes praksis dukker der en dag en ung kvinde op. Stella er overbevist om, at det er hendes datter, der forsvandt for tyve år siden. Dengang var hun på ferie med sin daværende kæreste og deres lille datter. Efter et kort øjebliks uopmærksomhed forsvandt barnet fra barnevognen. og blev aldrig fundet. Men hvad skete der egentlig?
Nu er Stella gift igen og har en søn, men ingen vil tro på, at det er Stellas datter, der er dukket op igen. Er det Stella, der er ved at blive skør - eller kan hun stole på sin fornemmelse? Og ved hendes datter, hvem hun er?
Stella prøver at finde ud af, hvad det var, der skete. Hun opsøger endda sin ekskæreste, men heller ikke han tror på hende. Hun må derfor selv følge sit instinkt. Men det er som om, der er andre, der hele tiden er et skridt foran.
Det er en spændingsbog med et drive, hvor siderne vender sig selv. For hvem skal man egentlig tro på? Ens sympati skifter frem og tilbage, og det er ikke til at gennemskue, hvem der egentlig har ret, før man nærmer sig slutningen af bogen.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar