onsdag den 7. marts 2018

'Der er altid nogen at befri' af Johanne Kirstine Fall


Der er altid nogen at befri
Johanne Kirstine Fall debuterer med romanen, ”der er altid nogen at befri”, på Forlaget Gladiator. I romanen følger vi hovedpersonen Katrina, som har ladet sig indlægge pga. en spiseforstyrrelse, hvorfor handlingen udspilles primært på Odense Universitetshospital. Romanen fortælles gennem Katrinas øjne, så man kan sige, at vi som læsere forstår verden gennem en spiseforstyrret og dermed en meget syg logik. Derfor fremstår betragtningerne i bogen ofte kyniske og ikke sjældent ganske komiske, da Katrina er psykotisk og føler sig hævet over sin sygdom samt sine medpatienter. Det er ikke for sarte sjæle og der gives et formodentlig meget realistisk billede af, at være indlagt og lide af en spiseforstyrrelse, noget der i øvrigt kan være svært at forstå og sætte sig ind hvis man ikke har haft det inde på livet – men efter at have læse romanen føler jeg dog, at jeg forstå det en brøkdel mere. Så alt i alt en solid debut og ikke mindst en meget stærk fortalt historie med et barsk, men vigtigt tema, hvor der både er plads til latter og eftertænksomhed.
Romanen er i øvrigt en del af flere rigtig gode udgivelser på Forlaget Gladiator igennem det sidste år, og i den grad er et forlag man skal holde øje med.
Lån den her på Guldborgsund-bibliotekerne.

Ingen kommentarer: